fredag den 26. november 2010

Vinter, sne, frost og kulde

Det her vintervejr er altså ikke lige mit yndlingsvejr, det tager alt for lang tid at få tøj på og af igen, når det er tid til gåture, og min krop har bare generelt bedst af varme!
Men ingen tvivl om, at især Django er vild med det - forleden, da der lå ca. 1/4 mm tøsne, mente han bestemt, at den bedste sneleg skulle i gang: sneen skal sparkes op i luften og han hopper rundt for at fange klumperne. Det var ikke lige så nemt, og det fungerer heller ikke helt med det pulver, der ligger nu - men hunden hygger sig :-) Osseau er knap så begejstret, men han synes da, at det er meget sjovt at spurte rundt i - det er bare superærgerligt, at jeg nu er begyndt at holde ham i snor hele tiden - belært af skud/fyrværkerierfaringen fra sidste år - bliver han først sluppet efter den 10.januar, det er vi begge ret trætte af allerede! Så han må nøjes med haven....

tirsdag den 23. november 2010

Træning når det lykkes :-))

Endelig, endelig er det lykkedes mig, at lave en helt perfekt apportøvelse med Django - og oven i købet både en klasse 2 og efterfølgende en klasse 3 springapport!
Vi har virkelig kæmpet med den øvelse altid. For et års tid siden kom vi så langt, at han i det mindste hentede apporten, når den blev kastet, men den blev holdt meget løst i munden og smidt så snart som overhovedet muligt. Jeg tror, jeg har læst det meste af det, der er skrevet om apporttræning, men jeg tror ikke noget af det er skrevet til sheltier med meget ringe apportlyst.... og dog, det er en kombination af flere gode ideer fra trænere, venners venner og tips fra artikler, der har været med til at få løst knuden.

Klasse 2 kom vi igennem med alt fra 0-9 point, nullerne fordi han blev så glad for at hente apporten, at det kostede nogle knaldapporter - det kommer nok et stykke tid endnu, hvor det er afleveringen, der er i fokus.

Allerførst tog jeg for et par måneder siden beslutningen om, at Django SKULLE lære øvelsen perfekt - det er et alt for stort handicap at prøve en klasse 3 uden en ordentlig apportering, det giver jo lidt sig selv... og så blev jeg enig med mig selv om, at det måtte tage den tid, det ville ta' - og det er vel egentlig kun en måneds tid:-)
Dernæst besluttede jeg mig for, at OST måtte være løsningen, absolut en af favoritgufferne, nem at skaffe og holdbar i køleskabet selv om øvelsen flere gange måtte afbrydes uden den store succes. Jeg begyndte at tage et stykke ost i hånden, vise Django det og holde det tilbage, og det kostede godt nok nogen frustration og megen gøen, men pludselig var den der - han samlede apporten op fra jorden tæt på mig og beholdt den i munden = stor belønning.
Så bad jeg ham sætte sig ned med apporten, lige meget hvor, nogle gange satte han sig foran, nogle gange på plads. Jeg stillede mig hver gang ved siden af ham og afsluttede øvelsen med "slip", når apporten blev holdt roligt. Ret hurtigt kom han i plads hver gang - og jeg lod ham sidde længere tid med apporten før afslutning, mens jeg roste.
I går tog jeg så chancen: hel apportøvelse klasse 2 og det fungerede!!!! Så kunne jeg ikke dy mig, men måtte også lige prøve springapporten - og det virkede også. Jeg ved da godt, at det ikke er ensbetydende med, at det vil lykkes hver gang - det sidder bestemt ikke på rygraden endnu, men nu er der i hvert fald et fundament at bygge videre på.

Vi skal nok også lige af med osten :-))
Hundetænkning: "What's in it for me" er, hvad præcis Django - han samler ikke noget op, før osten er i min hånd - det tjekker han lige først :-))))

onsdag den 17. november 2010

Det var det jeg hørte - del 2

Ja, for der var jo meget, meget mere på kurset end kun det, der direkte var målrettet Osseau og mig, og selv om man skulle tro, at det var mange timer at være tilskuere i blæst og kulde, fløj tiden bare afsted, og der var rigtig meget at lære ved at se på de andre kursister og deres hunde.

Leg med hunden er så vigtig og er guld værd at have som belønning! Det rammer jo lidt, for jeg er slet ikke god nok til at lege med mine hunde - slet ikke med Django. Det bliver jeg nødt til at blive bedre til i stedet for bare at stopfodre hundene med guffer hele tiden....

I prøvesituationen skal der fokuseres på det, der går godt!!! Pral gerne med det :-)) og glem det, der er gået mindre godt - i hvert fald indtil hunden er i buret igen...for selvfølgelig skal der arbejdes med det. Så nu skal vi til at blære os højlydt, hver gang vi går fra banen :-))))

Noget jeg var glad for at høre, var, at det ikke er forbudt at sige nej, når det er sådan, man har det. Selvfølgelig ikke et hårdt og surt NEJ, men som et "ærgerligt, ærgerligt". Det kan jeg nemlig ganske spontant ikke lade være med, så det er helt rart ikke at skulle have dårlig samvittighed over det. Der ser ikke noget ved, at hunden fejler, men man skal selvfølgelig sørge for at hjælpe hunden, så en fejl ikke gentages.

Og så skal man aldrig træne problemøvelser! Hvis føreren synes, det er et problem, bliver det til et problem - måske er det derfor, apportøvelsen er så svær...?

Jeg synes, at det var fedt, at Helle gjorde meget ud af at sige til os, at det er vigtigt, at vi mærker efter, om vi kan bruge det, hun siger - lige nu overvejer jeg det omkring apporten med Osseau....
Jeg synes nemlig, at jeg har prøvet det med legen - been there, done that - men det er jo efterhånden nogle år siden, og både Osseau og jeg er et helt andet sted nu. Jeg ved bare, at jeg er nødt til at tro på det, før jeg for alvor går i gang - og jeg skal have vendt min tankegang, så jeg ikke er forhåndsindstillet på, at det ikke fungerer. Jeg er nødt til at være 120% engageret i at få det til at du, ellers er det ligemeget med at prøve... Jeg må have lagt en plan.........

tirsdag den 16. november 2010

Det var det, jeg hørte....

Som det jo allerede er blevet sagt af mange - inklusive mig selv - så var weekendens kursus med Helle Damkjær en fantastisk oplevelse!!
Nu er alle informationerne så fordøjet lidt, noget kan vi bruge umiddelbart, noget lagrer sig (forhåbentligt en stor del af det), til vi en dag får brug for det, og noget går i glemmebogen.
Jeg havde valgt kun at tage Osseau med, da jeg vidste, at to af tæverne var i løbetid, så jeg synes ikke, der var nogen grund til at diskutere med Django om, hvad han skulle fokusere på hele weekenden. Det er sjældent, det er Osseau, der kommer med alene, så det var rigtig fint, selv om han til sidst var temmelig ked af at være i bilen.
Vi fik 4 x koncentreret tid hver med Helle.
Første gang var obligatorisk fri ved fod, anden gang valgte jeg feltet, tredje gang apport og 4. gang 2-skridts øvelser + stillingsskift stå-sid.
Og hvad fik jeg så med mig vedr. de øvelser?:
  • Vores fri ved fod er mere end 90 % perfekt. Den sidste del kommer med, når jeg holder op med at være så fokuseret på omgivelserne - så holder Osseau nemlig også op!!!! Ta' den :-))) Jeg ved det jo godt - det har været meget værre, og jeg kan jo kun sige, at jeg arbejder på sagen...
  • Feltet fungerer ikke rigtigt, da Osseau er begyndt at styre efter forkanten af feltet. Helles kommentar var, at jeg skal fokusere på placeringen  i feltet - accepter et område på 1 kvadratmeter, for Osseaus vedkommende i midten af feltet. Afstanden skal være kort, men det skal efter nogle gange prøves med længere afstand.
  • Apporten.... Vores "leg" med den synes Helle ikke rigtig om! Apporten skal i fokus som MIT legetøj. Jeg skal synes, den er interessant, drille Osseau med den ved at vende mig væk fra ham og gøre den svær for ham at fange - og så skal jeg IKKE gribe efter den, det fik Helle til at kaste sig i gulvet flere gange :-)))) Han skal roses vildt, når han har den i munden, smider han den, er det igen mit legetøj!
  • 2-skridtsøvelser. Osseau er begyndt at hoppe ind i forventningen om belønningen. Løsningen - ja, prøv med 6-8 eller 10 skridt til hhv. højre, venstre og baglæns. Hvorfor har jeg egentlig aldrig tænkt det selv - det virker bare så simpelt....
  • Stillingsskiftet stå-sid skal kunne laves tæt på uden at hunden går frem til hånden. Den tager vi lige forfra!
Camilla tog dette billede af Osseau lørdag:

søndag den 7. november 2010

Døgnet burde have nogle flere timer....

Det går simpelthen alt for stærkt!!! Med elevplaner, samtaler, alle mulige møder osv. tager jobbet altså alt for lang tid pt, og det går vældig meget ud over hundene... Heldigvis har Henrik været hjemme ugens første tre dage p.g.a. et skadet knæ som følge af et cykelstyrt i søndags, så det hjalp da noget på samvittigheden, at de i det mindste havde selskab, selv om det ikke kunne blive til ret lange lufteture sammen med ham.

Træning har der ikke været meget af. Vi var hos Charlotte i mandags, hvor begge hunde klarede sig godt - selv om jeg måtte have Django i snor det meste af tiden, da der var løbsk tæve på holdet! Det er han nu blevet væsentlig bedre til at klare, så han holder faktisk fokus på mig det meste af tiden. Jeg tror nu alligevel, at jeg bytter rundt på hundene i morgen - Osseau er altså nemmere at have med at gøre. Selv om han da også synes, at duften er interessant, forsvinder han ikke bare pludseligt fra mig :-)
Og så fik vi også trænet lidt selv i går. Osseau med feltet og apporten, og Django med apport, sid under gang og stillingsskiftet stå/sit - det var super!

Jeg hørte BS - som jeg synes er en vældig klog mand - sige "et mål uden en plan er bare en drøm" til de "basser", han på TV2 prøver at gøre klar til militæret - jeg ved godt, det er sagt mange gange, men da Charlotte også sagde forleden, at jeg er nødt til at lægge en plan for den forbistrede apportøvelse, må jeg jo hellere se at komme i gang, nu er jeg nemlig færdig med bare at drømme om, at den skal komme til at lykkes!
Problemet er bare, at jeg er vældig god til at lægge planer - og rigtig dårlig til at overholde dem!!!!!

Nu skal vi heldigvis på kursus med Helle Damkjær i næste weekend. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg håber, at hun kan hjælpe mig et godt stykke videre, især med apportøvelsen, men naturligvis også med alle de andre ting, som hun jo nok får øje på.....

Django er en træningsnarkoman - dette ansigt er det, jeg oftest ser på en ganske almindelig gåtur. Fantastisk lineføring: