tirsdag den 16. juni 2020

Rallyprøver med stor succes

Præmie- og rosethøsten - og to glade hunde (eller måske har de det bare varmt:-))

I søndags strømmede "alle" til Løserup, hvor det endelig var muligt for Kreds 2 at holde rallyprøver efter Corona-pausen.
Amanda nåede at sige, "hvor er det bare hyggeligt" mindst 10 gange, inden vi fik pakket bilen ud, og hun var helt sikkert ikke den eneste, der havde det sådan:-)

Det var dobbeltprøve med DM kvalifikation. Amanda og Dumle skulle på formiddag og Osseau om eftermiddagen og hu hej, hvor det gik.
Dumle startede hos Annette med at gå til 91 point og få "Dommerens favorit" for den store udvikling, de viste. Derefter gik han til 88 hos Paul - to flotte beståede prøver på samme dag, det er ikke tit det sker for Dumle !!! Placeringer var der ikke nogen af, det er helt umuligt i Championklassen, hvor deltagerne er superseje og rask væk får 100, 99 og 98 point på de første mange pladser, men skidt med det - det er ikke så vigtigt:-)

Kl 13 var det Osseaus tur. Det var varmt, og Amanda var ved at brænde sammen, så hun fik en gang "vand-spray" af Charlotte - det hjalp noget på koncentrationen. Banen gik de til 71 point - to x 13, så kommer man hurtigt der nedad, men det blev alligevel til en 3. plads ud af 5 seniorer.
Det var så opvarmningen (Amandas ord) - på Pauls bane gik de til vilde 97 point, samme point som nevø Jay, som gik i hurtigere tid, så det blev til 2. vinder. Osseau fik dermed 2. pind til Senior Mester titlen og 1. cert mod championatet.
Ja, det er lidt indviklet, men da de fik første pind før de nye regler trådte i kraft den 1.2.20, kan de stadig opnå Mester-titlen.

For den præstation fik de også "Dommerens favorit" af Paul, så det må siges at være en succesfuld dag!

Pia Varkils foto fra Facebook

fredag den 15. maj 2020

Corona-tanker

Lige nu er der tegn til, at min almindelige hverdag skal til at vende tilbage - så godt som i hvert fald!

Jeg har nu været hjemme i 9 uger, hvor jeg har fjernundervist 6.a, og efter de yngste klasser startede i skole for 5 uger siden, har jeg også haft fornøjelsen af 7.a i engelsk. Det har været ganske udfordrende, men mennesker er jo tilpasingsdygtige, og både eleverne og jeg har fundet en fast rytme, hvor tingene kører....

Vi glæder os naturligvis til at komme i gang igen - endnu en gang under anderledes, udfordrende forhold, som jeg lige nu ikke aner, hvordan bliver. Jeg har det mega træls med ikke at vide, hvad der sker på mandag, men de kommunale forhold (og magtkampe ???) tager tid - og det går såmænd nok alt sammen alligevel.

Jeg har på sin vis haft det fint med at være hjemme - især i de perioder, hvor Django var syg har det været rigtig godt hele tiden at have tjek på ham. Det ville have været skrækkeligt at tage fra ham om morgenen de dage, hvor det var værst....

Fjernundervisning er ikke kun dårligt, der er faktisk også nogle fordele, som vi kan tage med os. Jeg er bragende stolt af min 6. klasse, hvor flere elever virkelig er vokset i perioden, for alvor lært at tage ansvar osv. Men jeg må jo ikke engang dele kage ud til dem på mandag, selv om de bestemt har fortjent det....

Hundene har været totalt forvænte i denne periode. De (altså ikke Django i hans sygeperioder) har gået 4-5 ture om dagen, flere af dem ret lange, og Osseau har virkelig nydt det. Jo mere, jo bedre synes han! Han er sådan indrettet, at jo mere motion han får, jo mere vil han have, og eftersom tålmodighed aldrig har været hans stærke side, har vi ikke været i tvivl, når han synes, at han vil ud:-)) Forkælede hund altså!!!

Han har også været til Hoopers nogle gange med Amanda. Det skulle have været kommet til Danmark for nogle år siden, hvis han skulle have haft en chance, men han elsker det - og træning er jo altid godt. Amanda mener dog, at det er noget svært at dirigere ham rundt på afstand, når han ikke kan høre, men det tænker jeg løser sig efterhånden. Og ellers går det nok endda.

At alle rallyprøver er aflyst er faktisk - egoistisk set - ret træls! Jo, jo de kommer tilbage, men Osseau har jo altså en udløbsdato med hensyn til deltagelse i prøver. Nu er han kvalificeret til DM pga Corona-regelændringer, men hvad nu hvis der ikke bliver et DM?? - Det skal der!!! Det er jo nok det sidste år, hvor det er muligt at være med. Årets Hund ser også fornuftigt ud, men det kræver et resultat mere, før den er sikker....

Og ja, jeg ved da godt, at hunden er ligeglad, men jeg synes bare, det vil være træls, hvis den flotte rallykarriere, han har haft, ikke afsluttes med manér - det fortjener Amanda altså også:-)

Fra DM 2014
Et godt billede, der viser deres flotte samarbejde :-)


fredag den 8. maj 2020

Tilbagefald

I tirsdags blev Django pludselig syg igen:-(

Det var præcis 14 dage efter første gang, og den seneste uge havde han været helt tilbage til normalen med lange gåture mm.
Der havde intet været i løbet af dagen, men da aftensmaden blev serveret kl 17.30, ville han ikke spise, han fik igen tynd mave og var meget trist. Efter en time ringede jeg til Karlslunde og talte med en dyrlæge som gave den almindelige smøre "et døgn uden mad betyder ikke noget" osv. Det ved jeg jo godt alt sammen, og mens vi talte, lagde Django sig ned og sov, og jeg sagde, at vi lige ville se det an. Jeg lagde telefonen, Django rejste sig op, stod og vaklede lidt, hvorefter han dinglende gik et par skridt. Vi tog hans temperatur, som var 39,5.

Så ringede jeg igen til Karlslunde og sagde, at vi ville komme med det samme!!

Laang ventetid derned, men fair nok, da hunden, der kom samtidig med os, var i virkelig skidt tilstand. Det var en meget, meget sød dyrlæge, der undersøgte Django. Hun konstaterede med det samme, at han ikke var dehydreret - det var sådan set det vigtigste på det tidspunkt, men hans temperatur var steget til 39,8 :-(. Hun lyttede til hele historien fra sidst, tilbød indlæggelse, som vi takkede nej til og gav derefter kvalmestillende og antibiotika samt et par recepter på samme.
Hun gjorde en del ud af, at det er bekymrende, at betændelsen vender så hurtigt tilbage og fortalte, at der sagtens kan være småbitte cancerting i tarmen, som ikke kan ses på scanning - simpelthen fordi den er ved at gå til af alderdom....

Jeg er første gang, vi har været i Karlslunde - faktisk første gang Django har haft brug for en vagtdyrlæge, og jeg følte mig virkelig lyttet til, så det var en god oplevelse. Samtidig var dyrlægen meget imponeret over hans fysik og hans pels i forhold til hans alder, og det er jo altid dejligt, at hunden får ros:-))

Hjemme igen spiste han lidt tun og sov efterfølgende hele natten - det gjorde vi så ikke, jeg var nok vågen 3-4 timer!!

Onsdag var han stort set frisk igen, stadig ikke den store madlyst, men feberen var heldigvis væk. Han er stadig lidt mat i sokkerne, men får jo også penicillin, så det er vel ikke så mærkeligt endda.
Nu må vi se, hvordan det går, når denne omgang behandling er slut.

Down memory lane:-)



søndag den 26. april 2020

Django har været syg

Dette indlæg burde egentlig som så mange andres handle om disse underlige Corona-tider. Det indlæg er egentlig også skrevet, men blev aldrig udgivet, og det må så blive en anden dag.

Forleden nat blev Django nemlig voldsomt syg! Ved 3-tiden om natten kastede han voldsomt op - det sker jo ind imellem, godt nok lød det voldsommere, end jeg før har hørt det, men jeg tog det ikke så alvorligt endda, så jeg sov videre.....det gjorde hverken Django eller Henrik, Django stod nærmest op resten af natten og havde det tydeligt dårligt!
Det blev kun værre henad morgenen, hvor han også havde vildt tynd mave, efter et par gange var det nærmest kun vand, der kom ud af ham. Ved 7-tiden tog jeg ham op til mig og han klaskede helt sammen og lå bare og lå hos mig - det gør han ellers aldrig mere end to minutter ad gangen. Vi frygtede, at han måske havde spist noget af det nyligt spredte gødning, men det var bare en teori.

Jeg kunne slet ikke holde ud at se ham sådan og ringede til dyrlægen præcis kl. 8. Hun kender både mig og Django godt og sagde bare: han skal indlægges, kom med ham!!
Jeg græd og græd og græd og var sikker på, at jeg afleverede en hund, jeg ikke ville se i live mere, men samtidig er jeg helt sikker på, at dyrlægerne nok skal sige til, når det er tid...
Han fik væske, der blev taget blodprøver med fine værdier, bortset fra udslag på tallet for bugspytkirtlen. Bugspytkirtelbetændelse er en lortesygdom, men dyrlægen beroligede mig, da hun ringede og fortalte, at hun efter 20 år som dyrlæge aldrig havde mistet en hund til den sygdom.

Vi hentede Django kl 17, da de ikke døgnindlægger på Ringsted Dyreklinik med forventning om, at aflevere ham igen onsdag og det gjorde jeg efter en nogenlunde rolig nat, hvor han var ude et par gange. Her blev han scannet i hele maven med obs for en eventuel tumor - heldigvis ikke noget der udover kraftig inflammation både omkring bugspytkirtlen og tarmene. Han havde også ret høj feber og fik et skud penicillin. Vi hentede ham igen kl. 17, og jeg syntes, at han var ret sløj, og havde svært ved at holde balancen. Appetit var der stadig ikke meget af, men han havde spist lidt dåsemad hos dyrlægen.

Natten gik fint, torsdag ringede jeg igen til dyrlægen som aftalt, og hun ville gerne have en ny blodprøve, som viste et lavt kaliumtal, samtidig med at der stadig var feber = nyt skud penicillin af en anden type. Hun mente dog, at vi kunne fodre os ud af det, men appetit var stadig ikke det, han havde mest af. Vi fik noget dåsemad med hjem, men nixen bixen om han ville have det - tun og ristet brød gled ned, men ellers ikke noget.
Endnu en opringning fredag hvor dyrlægen ikke var helt tilfreds med hans manglende appetit. Ny recept på appetitstimulerende (udover det kvalmestilllende og penicillin, som vi fik torsdag) og stille og roligt er det blevet bedre og bedre:-)

Sidst på fredagen begyndte han at gø igen - et sikkert tegn på bedring! Hans balance er blevet bedre og bedre og er nu næsten helt normal, han spiser de sædvanlige mængder mad, gåturene er korte og langsomme, men vi bygger gradvist på.

Det er klart, at han er lidt længere tid om at komme sig oven på sådan en omgang, end en yngre hund ville have været, men alt er godt igen og vi er glade!

Så summa summarum - Django holder ved endnu. Og ja, man kan altid diskutere, om man skal behandle på så gammel en hund, men som nævnt har jeg fuld tillid til min dyrlæge, som sagde, at "han jo bare var syg", og at det nok skulle blive godt igen - og det gjorde det:-)))
Et gammelt billede:-)


mandag den 24. februar 2020

Taknemmelighed

Jeg elsker, elsker, elsker mine gamle hunde, og jeg er fyldt af taknemmelighed hver eneste morgen, når jeg vågner og ser, at de stadig er her.

Det skal jeg så lige huske på, når Django:

  • Puster mig i ansigtet kl. 05.50 søndag morgen
  • Gør som en vanvittig, når vi kommer hjem, når det er tid til gåtur og i alle mulige andre situationer
  • Går helt vildt langsomt på morgenturen


Og når Osseau:

  • Tuder flere gange om dagen, fordi han vil bestemme, hvornår vi skal gå tur
  • Går ind foran mig på gåturen for at tigge guffer
  • Bliver i haven i halve timer, når det er meningen at han bare hurtigt skal tisse før sengetid


Og så videre, og så videre.....

Som årene går udvikler de flere og flere særheder de skønne hunde. Lige nu står Django ved siden af mig og sukker dybt den ene gang efter den anden, da han mener, at det snart er spisetid:-)
Han er også begyndt på at være ret egenrådig på gåture, hvor han fx. har en klar holdning til hvilken side af vejen, vi skal gå på - der skal man lige have styr på trafikken og flexlinen, så det ikke går galt! Vi skal lige være en tanke foran ham, og det er ikke altid nemt, han er stadig ligeså kvik, som han altid har været.
Fysisk har han det fantastisk. Han er let til bens, han hopper op og tigger guffer, og han er stadig ret hurtig.

Og nu er han altså 15 år og 7 måneder - jeg er vild med det:-)

Osseau er ved at være lidt tung i bagparten, når han skal rejse sig. Han har for nylig været til tjek hos Maja Guldborg, hvor han blev rettet hist og pist, men generelt er han helt fit for fight. Han er bare det sødeste nussehovede (altså når vi ikke lige møder "hade-hundene" i byen) og stadig mega fræk.
Han er snart tæt på de 13 år, og han er ikke længere superglad, når Amanda kommer og henter ham til rallytræning. Han vil rigtig gerne træne, så jeg tror mest, at det er fordi han skal vente i bilen, mens Dumle trænes, at han helst vil blive hjemme, men det er jo svært at vide....
Det er også tydeligt, at han bliver mere træt! Han sover væsentlig mere end Django, men han er også en del mere døv end ham, og det er naturligvis også en medvirkende årsag til, at han sover tungt.

Det er så skønt, at vi stadig har dem begge. Vi er helt klar på, at der hurtigt kan ske noget i den alder, men det må vi tage, som det kommer. Jeg glæder mig da til, jeg på et tidspunkt får en ny hvalp, men jeg synes, det er så vigtigt, at vi sætter pris på de gamle hunde med alle deres charmerende unoder, mens vi har dem!

Forleden dag fik jeg taget en masse billeder af hundene i vores nærliggende skov. Jeg fik den "gode" ide, at nogle af billeder kunne tages med hundene oppe på et borde-bænke sæt. Fremragende ide - lige til Django trådte ud over kanten og slog en saltomortale ned på den heldigvis bløde jord. Phew, et chok jeg fik, men han har ca. 9 liv den hund, og der skete heldigvis ikke noget med ham....

Et af de gode billeder, der blev taget af Osseau:

mandag den 6. januar 2020

Omkring årsskiftet 2019/2020

Jeg er jo lige nødt til at gøre en status på hundelivet herhjemme her ved årskiftet:

Django er efter sin tandoperation blevet som en 2-årig igen! Han hopper rundt, han gør lige så meget som han gjorde dengang (jeg havde helt glemt, hvor slemt det var....) og han er frisk og klar til alle de rigtig lange og mange gåture, vi har gået i juleferien. Det er virkelig en fornøjelse at se ham have det så fantastisk, og vi nyder hver dag, vi har med ham:-)

Og Osseau:
Tja, den 15. december var han og jeg til et julearrangement i Dog Dancing, som Lonni og Mia havde arrangeret - Lucky Dip X-mas Edition, hvor man skulle trække et musikstykke, lige før man skulle ind i ringen. Jeg trak et nummer af Michael Buble, jeg kan ikke huske hvilket, men det var et ret langsomt nummer. Osseau lavede en super præstation - man måtte heldigvis belønne undervejs - min var ikke helt så prangende, så fortolkningen gav ikke mange point. Vi endte på en flot 3. plads, det var meget fint.
Nu er det så endegyldigt slut med HTM for os, det er meget vemodigt....men sådan må det være....

Meget flot roset - Osseaus absolut sidste HTM roset 

Nytårsaftensdag var vi til SHS’s traditionelle nytårsprøve i Herringløse, hvor jeg var sekretær, og Amanda skulle til prøver først og derefter overtage sekretærdelen fra Charlotte.
Dumle gik fint, Amanda gik - vildt nok - fejl bane, det er ikke sket ret tit i hendes rallykarriere:-), men den anden prøve bestod de!
Osseau var lidt en bølle på Pauls bane, fik han 90 point?? Det er lige forsvundet, men på Connis bane gik han absolut fantastisk!!! Det var totalt fejlfrit indtil sidste skilt, hvor han ikke drejede, så det kostede en ommer. Det blev til 97 point, en 3. plads og ikke mindst: den første pind i Seniorklassen - Jubii, juhu:-))))

Lørdag var Amanda og jeg dommere til en dobbelt rallyprøve i Agilityhallen. Årets første - og der er vist en eller to i kalenderen hver måned hele året, så der skal absolut ikke fyldes mere på!
Det var en virkelig hyggelig og god dag, der sluttede med besøg af rigtig gode venner om aftenen - så bliver det ikke meget bedre:-)

Nytårsaften herhjemme var fredeligere end i rigtig mange år, hvor Osseau ellers ofte har været ret bange. Døvheden er virkelig tydelig nu, så i år så det således ud:


lørdag den 14. december 2019

Allersejeste Django - 15 år og 5 måneder

Tirsdag den 10. december fra en rigtig hård dag for Django - og bestemt også for os andre herhjemme!
Det har de seneste par måneder været på høje tid med endnu en tandrensning, men det er altså en ret stor beslutning at udsætte en så gammel hund for endnu en omgang narkose. Django har altid haft nogle trælse tænder, der hurtigt har fået masser af tandsten, så vi har prøvet det en del gange efterhånden.
Nu har vi jo planer om, at han skal leve 5-7 år endnu, og det kan han altså ikke, hvis der ikke blev gjort noget ved de tænder, som var virkelig grimme og gav ret dårlig ånde, så der var ikke så meget at gøre.

Jeg har fuld tillid til min dyrlæge - Ringsted Dyreklinik - som kender hundene godt og har styr på, hvad de laver, men det var ikke med glæde, jeg afleverede ham tirsdag morgen!

Ved 12-tiden ringede Jens, der er Klinikchef, til mig, og jeg holdt vejret, mens han skyndte sig at sige, at alt gik godt. Desværre var der et ret stort issue med en kindtand, som de var nødt til at fjerne - jeg har ikke helt styr på hvorfor, men det er noget med, at ældre hunde kan få stenhårdt tandkød, hvilket betød, at kindtanden var død, og der var helt åbent op til nerverne. Hans sidste fortand var knækket, så den måtte de også fjerne.

Kl. 15 hentede jeg en meget groggy hund! Han var blevet syet med 9 (!!!!) sting ved kindtanden og et par stykker ved fortanden, så det var bestemt en større omgang med rigtig lang tid i narkose:-((
Jens gennemgik det hele med mig: først den blodprøve, som de tog til at starte med for at se om alle værdier var ok, før de lagde ham i narkose. Blodprøverne var vildt flotte, hvilket han beskrev som meget imponerende for en ældre hund, så det er jo mega dejligt at vide, at alt er vel i kroppen på ham!

Jeg betalte tæt på 6000 kr, og vi kørte hjem til en Osseau, der havde ligget og ventet på Django hele dagen - lille pus!

Django var virkelig medtaget, og klokken var 19, før han kunne stå på benene igen, så det var nogle meget lange timer. Da han kom på benene, fik han akut dårlig mave, så det var rigtig synd for ham....
Dagen efter var hans kind meget hævet, og vi måtte afsted, så han kunne blive kigget på igen - han fik en omgang laserbehandling, og dagen efter var det faldet meget.

Således så han ud torsdag morgen:


I løbet af torsdag blev han helt sig selv igen. Glimtet i øjet er tilbage, han går frisk med på gåture og han er en ballademager, som han plejer at være - så nu er han helt klar til at leve mange år endnu:-)))