fredag den 15. maj 2020

Corona-tanker

Lige nu er der tegn til, at min almindelige hverdag skal til at vende tilbage - så godt som i hvert fald!

Jeg har nu været hjemme i 9 uger, hvor jeg har fjernundervist 6.a, og efter de yngste klasser startede i skole for 5 uger siden, har jeg også haft fornøjelsen af 7.a i engelsk. Det har været ganske udfordrende, men mennesker er jo tilpasingsdygtige, og både eleverne og jeg har fundet en fast rytme, hvor tingene kører....

Vi glæder os naturligvis til at komme i gang igen - endnu en gang under anderledes, udfordrende forhold, som jeg lige nu ikke aner, hvordan bliver. Jeg har det mega træls med ikke at vide, hvad der sker på mandag, men de kommunale forhold (og magtkampe ???) tager tid - og det går såmænd nok alt sammen alligevel.

Jeg har på sin vis haft det fint med at være hjemme - især i de perioder, hvor Django var syg har det været rigtig godt hele tiden at have tjek på ham. Det ville have været skrækkeligt at tage fra ham om morgenen de dage, hvor det var værst....

Fjernundervisning er ikke kun dårligt, der er faktisk også nogle fordele, som vi kan tage med os. Jeg er bragende stolt af min 6. klasse, hvor flere elever virkelig er vokset i perioden, for alvor lært at tage ansvar osv. Men jeg må jo ikke engang dele kage ud til dem på mandag, selv om de bestemt har fortjent det....

Hundene har været totalt forvænte i denne periode. De (altså ikke Django i hans sygeperioder) har gået 4-5 ture om dagen, flere af dem ret lange, og Osseau har virkelig nydt det. Jo mere, jo bedre synes han! Han er sådan indrettet, at jo mere motion han får, jo mere vil han have, og eftersom tålmodighed aldrig har været hans stærke side, har vi ikke været i tvivl, når han synes, at han vil ud:-)) Forkælede hund altså!!!

Han har også været til Hoopers nogle gange med Amanda. Det skulle have været kommet til Danmark for nogle år siden, hvis han skulle have haft en chance, men han elsker det - og træning er jo altid godt. Amanda mener dog, at det er noget svært at dirigere ham rundt på afstand, når han ikke kan høre, men det tænker jeg løser sig efterhånden. Og ellers går det nok endda.

At alle rallyprøver er aflyst er faktisk - egoistisk set - ret træls! Jo, jo de kommer tilbage, men Osseau har jo altså en udløbsdato med hensyn til deltagelse i prøver. Nu er han kvalificeret til DM pga Corona-regelændringer, men hvad nu hvis der ikke bliver et DM?? - Det skal der!!! Det er jo nok det sidste år, hvor det er muligt at være med. Årets Hund ser også fornuftigt ud, men det kræver et resultat mere, før den er sikker....

Og ja, jeg ved da godt, at hunden er ligeglad, men jeg synes bare, det vil være træls, hvis den flotte rallykarriere, han har haft, ikke afsluttes med manér - det fortjener Amanda altså også:-)

Fra DM 2014
Et godt billede, der viser deres flotte samarbejde :-)


fredag den 8. maj 2020

Tilbagefald

I tirsdags blev Django pludselig syg igen:-(

Det var præcis 14 dage efter første gang, og den seneste uge havde han været helt tilbage til normalen med lange gåture mm.
Der havde intet været i løbet af dagen, men da aftensmaden blev serveret kl 17.30, ville han ikke spise, han fik igen tynd mave og var meget trist. Efter en time ringede jeg til Karlslunde og talte med en dyrlæge som gave den almindelige smøre "et døgn uden mad betyder ikke noget" osv. Det ved jeg jo godt alt sammen, og mens vi talte, lagde Django sig ned og sov, og jeg sagde, at vi lige ville se det an. Jeg lagde telefonen, Django rejste sig op, stod og vaklede lidt, hvorefter han dinglende gik et par skridt. Vi tog hans temperatur, som var 39,5.

Så ringede jeg igen til Karlslunde og sagde, at vi ville komme med det samme!!

Laang ventetid derned, men fair nok, da hunden, der kom samtidig med os, var i virkelig skidt tilstand. Det var en meget, meget sød dyrlæge, der undersøgte Django. Hun konstaterede med det samme, at han ikke var dehydreret - det var sådan set det vigtigste på det tidspunkt, men hans temperatur var steget til 39,8 :-(. Hun lyttede til hele historien fra sidst, tilbød indlæggelse, som vi takkede nej til og gav derefter kvalmestillende og antibiotika samt et par recepter på samme.
Hun gjorde en del ud af, at det er bekymrende, at betændelsen vender så hurtigt tilbage og fortalte, at der sagtens kan være småbitte cancerting i tarmen, som ikke kan ses på scanning - simpelthen fordi den er ved at gå til af alderdom....

Jeg er første gang, vi har været i Karlslunde - faktisk første gang Django har haft brug for en vagtdyrlæge, og jeg følte mig virkelig lyttet til, så det var en god oplevelse. Samtidig var dyrlægen meget imponeret over hans fysik og hans pels i forhold til hans alder, og det er jo altid dejligt, at hunden får ros:-))

Hjemme igen spiste han lidt tun og sov efterfølgende hele natten - det gjorde vi så ikke, jeg var nok vågen 3-4 timer!!

Onsdag var han stort set frisk igen, stadig ikke den store madlyst, men feberen var heldigvis væk. Han er stadig lidt mat i sokkerne, men får jo også penicillin, så det er vel ikke så mærkeligt endda.
Nu må vi se, hvordan det går, når denne omgang behandling er slut.

Down memory lane:-)