søndag den 21. januar 2018

Look at the bright side

Der er så mange ting i mit liv, jeg er glad for!
Facebook lovede mig forleden dag "Et lykkeligt ægteskab i 2018", men det blev Henrik og jeg nu enige om, at vi allerede har (det meste af tiden i hvert fald:-)).

Jeg er selvfølgelig også glad for, at mine børn klarer sig så godt, som de gør. Amanda kender I jo sikkert alle. Hun er et af de sejeste mennesker, jeg kender - både på hundefronten og på det personlige plan:-) Daniel stortrives i New York, han har fundet sig den sødeste kæreste (heldigvis herhjemme så vi er sikre på, at han kommer hjem igen), og han skal nok klare sig i fremtiden.

Og så nyder jeg jo vores skønne hunde hver eneste dag!
Jeg er så glad for, at vi har stadig har Django, som er så frisk og fræk, og han trives fantastisk i sit hundeliv med korte daglige gåture i vante omgivelser  og med Nose Work, som jeg burde have fundet til ham for mange år siden. Det er simpelthen lige noget for ham. Desværre synes jeg ikke, at det er det mest spændende, og jeg har svært ved at se mig selv begynde at nørde det for alvor - men det kan man jo aldrig vide.....

Osseau er et helt kapitel for sig. Jeg er stadig af den overbevisning, at han vil kunne lære alt det, Amanda og jeg formår at lære ham. Han er en super hund på trænings- og konkurrencebanerne og noget mere kompliceret herhjemme med alle de uvaner, han har tillagt sig (læs: fået lov at udvikle) gennem årene.
Men skøn og fantastisk er han nu alligevel! Han har dog efterhånden brug for at blive set som en lidt ældre hund. Han trættes mere af træning og konkurrencedage, han er ved at være halvdøv - det har vi nok opdaget noget hurtigere, end vi gjorde med Django, så det er ikke så slemt endnu.... og hans krop er nok heller ikke helt, hvad den har været. Det hindrer ham nu ikke i stadig at have fuld fart på frem i verden!

Jeg har også et skønt job, som er enormt udfordrende og livsbekræftende. Det er også udmattende, travlt og ind i mellem vildt stressende, men de positive aspekter opvejer stadig de negative!

Hvad jeg derimod er pænt træt af er mit irriterende og elendige helbred, som endnu en gang har lagt mig ned med en totalt låst lænderyg, bækkenled mv. Det har nu varet siden mandag morgen og er dog i bedring, men stadig virkelig træls.....
Jeg har nogle alt for hypermobile led, der en gang imellem kommer ud af kurs og sætter sig fast på uhensigtsmæssige måder, noget der som oftest klares nemt, andre gange bliver det noget mere kompliceret at få løst.

Jeg har svært ved at acceptere, at jeg bliver forhindret i at gøre de ting, jeg gerne vil. En ting er, at arbejde bliver ret umuligt, noget andet er at hundeaktiviteter sættes helt på stand-by, aktuelt en mistet time Nose Work i tirsdags og ikke mindst dommermødet på Fyn i går, som jeg måtte melde afbud til....surt, surt, surt, jeg er helt sikker på at jeg gik glip af en masse. Selv om der er udsendt et fyldigt referat, er det jo ikke det samme som selv at være til stede ....

Nå men - look at the bright sight....nu kan jeg stort set mit htm 3 program udenad (i hvert fald i hovedet)!!! Det er ikke så tosset endda!

De skønneste hundebasser:-)

lørdag den 13. januar 2018

HTM 3

Jamen, men sker der da....under fire uger efter, at vi fik HTM 2 titlen, startede jeg træningen af et HTM 3 program med Osseau!

Og hvorfor nu det? Jo, det er der flere grunde til - og en af dem er altså ikke, at jeg har fået storhedsvanvid og tror, at vi lynhurtigt (om nogensinde) får en Championtitel. Jeg har i den grad respekt for sværhedsgraden i klassen, men jeg er ganske simpelt nødt til at prøve det:-)

Situationen havde været meget anderledes, hvis jeg havde haft en yngre hund, men faktum er altså, at Osseau bliver 11 år om lidt mere end fire måneder, så vi har ikke alverdens tid at give af. At han så også er ved at blive døv (Johanna mener godt nok, at det bare er selektiv hørelse, men jeg er ikke enig!) giver en ekstra udfordring, men det må vi tage, som det kommer.....

Jeg må erkende, at jeg ikke kan se mig selv "ikke-konkurrere" i HTM. Jeg kunne selvfølgelig fortsætte i HTM 2, til vi bliver smidt ud, eller vi kunne stille i seniorklassen, men helt ærligt, så tilfredsstiller det altså ikke mit konkurrencegen. Jeg vil udfordre mig selv ved at prøve at opbygge et klasse 3 program, få positioner, koreografi mm på plads, og så må vi se, hvor langt vi når - under alle omstændigheder så lærer jeg en hel masse, som jeg kan bruge, når jeg engang i fremtiden får en ny hund:-)

Paul og jeg mødtes i formiddag i hallen i Ringsted til to timers træning. Vi startede med vores HTM program stort set uden opvarmning, og det gik simpelthen fantastisk. Programmet er bygget op af positioner, som Osseau kan i forvejen, der er flere retninger og flere temposkift, men i bund og grund handler det "bare" om, at han skal følge mig, så på den måde er det ikke så svært for ham, som det er for mig:-) Phew, det er mange minutter, når man skal huske det hele.

Positionerne er valgt og på plads, men skiftene imellem dem er slet ikke, og jeg har såmænd heller ikke tænkt meget over det endnu. Det må komme stille og roligt efterhånden, som træningen skrider fremad. Programmet skal gås masser af gange både i hovedet og uden hund, og så ændrer det sig alligevel, når hunden kommer med, fordi man så opdager, at det man havde tænkt alligevel ikke helt passer:-)

Nåh ja forresten - musikken er "Where I want to be" fra Chess. Amanda synes, at det er megakedeligt at høre på, men nu er det jo heldigvis ikke hende, der skal høre det 1000 gange:-))))

Paul og jeg er enige om, at det er et fantastisk nummer, der bliver bedre og bedre for hver gang, vi hører det!!!

Foto: Peter Steffensen


tirsdag den 9. januar 2018

Jubel nytårsaftensdag til rallyprøver

Langt om længe godt nytår herfra:
SHS afholdt traditionen tro rallyprøver nytårsaftensdag. Ligeså traditionelt er dommerne Paul og Conni, og deltagerne er stort set også de samme år efter år:-) Det er så hyggeligt!

I år var jeg der nu ikke bare for hyggens skyld, jeg kom nemlig også til at sige ja til at være sekretær - en tjans jeg ikke er helt så bekendt med, men i godt samarbejde med Charlotte Bøgvad og senere på dagen Amanda gik det nu helt fint.

Amanda skulle op med både Osseau og Dumle. Osseau klarede den første bane hos Paul til flotte 96 point, der rakte til en 4. plads. Derefter var det Dumles tur hos Conni - han manglede kun et enkelt cert for at blive rally mester, og Amanda virkede ret nervøs, hvilket naturligvis smittede af på Dumle. Det var en svær start for ham, da den var tæt på publikum, dem der varmede op mm., og det endte da også med IB.

Så blev der byttet, og Dumle skulle på hos Paul i den roligere ende af hallen. Det var ret svært at følge med i banegennemgangen, men det gik bare så flot - det blev til 99 point, 1. vinder og tredje cert hjemme, hvilket gav titlen DKRLME. ( Dumle er jo ikke stambogsført og kan derfor ikke opnå en Championtitel). Jubii, juhu - det er bare så vildt meget, mega godt gået:-)))))

Osseaus bane hos Conni var også flot, det blev til 92 point - ikke noget at skrive hjem om, men dog et resultat i den gode ende.

Efter præmieoverrækkelse blev vinderne af Sydkystens Hundeskoles Hundepris annonceret. Der gives tre, og Amanda fik den ene!!!! Hun blev naturligvis både glad og overrasket - og tro mig: mor er stolt. Jeg filmede overrækkelsen, men jeg vil spare både Paul og Amanda at lægge det ud her - det er ellers ret underholdende :-)))

Med prisen fulgte et gavekort til Grafiko.dk og et diplom med flg. begrundelse:


  • Hun er den yngste rallyudøver på topplan. 
  • Hun opnår flotte resultater. 
  • Hun ved sin adfærd til træning og konkurrencer er et mønstereksempel for alle, der arbejder med hunde. 
  • Hun er sød, sympatisk og herlig at være sammen med 
  • Hun er en af dem, der vil præge hundeverdenen på den gode måde mange år frem


Det var skønt at opleve hendes overraskelse og glæde, og det var i det hele taget en skøn og dejlig dag for hende.


Det var også superdejligt at se to gode hundevenner Berith med Thea og Susanne med Annesine blive Rallychampions - det er så vejfortjent at nå dertil!