søndag den 1. maj 2011

Det gik da meget godt!

Jeg havde heldigvis fået lov af Hanne Hedegaard at være med til hendes træningsafslutning - uofficielle LP-prøver. Her blev jeg endnu en gang bekræftet i, at det "kun" er rutine og tryghed Osseau mangler for at klare sig optimalt. De allerfleste af de point, vi smed, var, fordi han fuldstændig stivnede flere gange og koncentrerede sig mere om, hvad der foregik udenfor banen istedet for at lytte til mine kommandoer!

Men, men - vi fik point i alle øvelser. Den eneste øvelse, han reelt ikke kan, er apporten, men i dag lykkedes det os at få hevet et 5-tal hjem, og det skal nok blive bedre....
7,5 point i fri ved fod er jeg jo bestemt ikke tilfreds med, men det skyldtes udelukkende, at han helt blokerede i 2-skridts øvelserne - ellers tror jeg, det var helt pænt. Stillingsskiftet gav også kun 7,5 - fuldstændig tåbeligt: Han lavede en superflot dæk-stå, en lige så flot stå-sid og så var der altså lige løbende og gøende hunde, der skulle holdes styr på, så det kostede 3 ekstra kommandoer at få ham i dæk. Alle resultater ses her på hjemmesiden.

1. præmien fik vi, og det skal bestemt nok blive med højere pointtal til vores næste officielle prøve i Collieklubben den 28. maj!!!!

1 kommentar:

  1. Til lykke igen. Det var rigtigt dejligt at læse om dette flotte resultat. Hold op hvor har I bare udviklet jer sammen, du og Osseau. Jeg glæder mig til at se jer 28. maj!

    SvarSlet