Med kun to dages mellemrum har Osseau og jeg været til to LP 2 prøver. Nørdprøven - total hyggelig onsdag aften - fik vi 189,5 point trods en mistet fællesdæk. Jeg synes nok, dommer Trine var lidt vel gavmild med pointene, men alene det, at hun så Osseau som en hund med selvtillid, er jo helt vildt - og præcis det, der jo er mit håb, at han også bliver til de "rigtige" prøver.
I går var vi så en tur i Helsingør til uofficiel prøve i Sheltieklubben. Jeg spurgte Kirsten, om det var muligt, netop for at give Osseau lidt tro på sig selv og træne prøvesituationen, så det var dejligt, at det kunne lade sig gøre - selv om der altså er lidt langt til Helsingør!
Der var ikke mange til prøve, og dem, der var, holdt sig langt væk, så jeg bad Denise og Lisa om at være forstyrrelser med opvarmning af Becca og Louie, og det var de rigtig gode til - tak for det. Det betød netop, at jeg skulle arbejde lidt for at få Osseaus opmærksomhed i starten af øvelserne, så det var fint.
Og nu synes Osseau faktisk, at det er rigtig skægt at være til prøve!!! Vi fik flotte point bortset fra stillingsskiftet, hvor han bare ikke kunne høre stå-kommandoen, før 5. gang......så 204 point er da ret godt gået synes jeg:-))) Jeg håber virkelig, at han også er sådan på lørdag i Køge, men det afhænger nok også en del af mig - jeg må ikke blive så nervøs, at det påvirker ham, så skal det nok gå!
Vinnørderi
1 dag siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar