Store Hestedag og bekymringer

I går var jeg hjælper ved Sydkystens Hundeskoles rally-demo ved Store Hestedag i Roskilde. Det var ikke nogen speciel fantastisk placering, vi havde, men på trods af det, kedede vi os bestemt ikke. Folk kom drypvis forbi og måske var det den lidt afsides placering, der gav mange lyst til at prøve, og vi havde flere gange tid til at give folk en meget grundig indføring i sporten.
Det var mest hundefolk, der kom forbi, idet specialklubberne var tæt på os, og mange af dem ville gerne prøve banerne. Der var også udstilling af collier i nærheden, og Amanda fik den meget interessante information, at rally slet ikke er noget collier kan finde ud af:-)))).
Det tror jeg nu nok, jeg kender nogle stykker, der kan modbevise - måske den dame skulle tage et kig på et par rallyprøver!!!!
Vi fik også reklameret rigtig meget for SHS's nye hal, hvor der bliver mulighed for masser af træning vinteren igennem.

Amanda og jeg var sammen det meste af tiden, hun er taget afsted igen i dag, hvor hun får hjælp af andre SHS-folk - jeg bliver hjemme og får styr på alt det arbejde, jeg ellers ikke når....

Udover alle mine bekymringer på mit job bruger jeg også en del energi på at bekymre mig om hundene. Django har kastet op det meste af ugen - 1-2 gange i døgnet (helst om natten), så jeg er nu holdt op med at give ham Previcox'en, da det garanteret er det, der irriterer hans mave...:-(, og nu er det ganske rigtigt stoppet igen. Jeg bliver nødt til at få en snak med dyrlægen om det, da jeg bestemt ikke synes, at han skal gå uden smertestillende....

I torsdags var begge hunde igen til kranio-sakral terapi. Det hjælper fantastisk på Django, det gør meget ondt, især omkring hans overbelastede højre skulder, men det er tydeligt, at det gavner ham, så det skal han bestemt fortsætte med.
Det er mere tvivlsomt med Osseau, som Charlotte slet ikke er tilfreds med. Det er meget mærkeligt, for han nyder i den grad behandlingen, men det hjælper bare ikke! Han får slet ikke den samme afspænding i muskulaturen, som Django gør, mens han bliver behandlet, og de lidt blødere muskler, det giver, varer kun ved et par dage, så er han lige så spændt igen. Jeg tror ikke, det nytter at behandle ham mere, så nu tager jeg også en snak med dyrlægen om ham. Måske er det et forsøg værd at give ham smertestillende en uges tid for at se, om det giver nogen forandring - hvis det gør, må vi jo så finde ud af, hvor han har ondt. Jeg overvejer også at tage ham en tur til Charlotte Frigast for at se om hun kan finde noget på ham....men det kan jo også være, at han bare er sådan?????