De sidste par uger har godt nok været lidt trælse med dårlige maver og lidt for meget dyrlægekontakt!
Først var det jo Osseaus mærkelige "gevækst", vi var til dyrlæge med (har i øvrigt lige fået svar fra hudeksperten, at det med stor sandsynlighed er ufarligt, og at vi bare skal holde øje med det).
Så blev det til at Django begyndte at kaste op i nogle dage/nætter, indtil jeg holdt op med at give ham medicinen - han er nu på mavesår-piller og en ny slags smertestillende.
Osseau har on-and-off siden sidste tirsdag haft tynd mave med masser af gulvvask til følge - heldigvis var Daniel hjemme nogle dage i sidste uge, da det var værst. Det fik Django så i weekenden, da Osseau var ok, hvorefter han begyndte igen i går.....Så valgte jeg den nemme løsning og kørte til dyrlægen efter skånekost istedet for at lave det selv - Django hader ris, så det er lidt bøvlet med hjemmelavet skånekost til ham!
Nu virker maverne allerede næsten ok igen, men nu har jeg lige opdaget, at Django har noget voldsomt udslæt på kuglerne!!!! Det ser ud som om det har blødt lidt, så nu er der igen bestilt tid hos dyrlægen. Meget mystisk - det har vi aldrig prøvet før....
Nå ja, og så gav jeg hundene Frontline i weekenden! De havde jo begge reaktion på Bayvantic, da de fik det i starten af sommeren, men vi har ikke set en eneste flåt de seneste måneder!!! Frontline troede jeg var ok, men Osseau blev faktisk ret dårlig - han sad bare helt stille hos mig i mere end en halv time, mens jeg holdt om ham. Det er meget usædvanligt, da han bestemt ikke er en kramme-hund, massage mv. elsker han, men det betyder som regel leg og ballade, når jeg sætter mig på gulvet - men det lille pus var altså tydeligt generet af behandlingen:-((( Jeg må have snakket med dyrlægen om, hvad vi gør, når det bliver flåt-sæson igen....
Osseaus dårlige mave betød afbud til Johanna-træning i aftes. Ærgerligt, ærgerligt - især fordi jeg ikke får trænet i hverdagen p.t. I lørdags var vi på luksus-hold hos Conni, og han var bare en stjerne - faktisk tror jeg, vi begge har godt af ikke at træne så meget i en periode. Vi fik rigtig meget ros for især fri ved fod og stillingsskiftet stå-sit og flere gode råd om de andre øvelser, vi var igennem.
Conni er altså en super instruktør:-)))
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar