Og hvad har Zumba så med hundetræning at gøre?? Tja, det er en ganske underholdende sjov beskæftigelse, som, det lige gik op for mig forleden, også kan klares ved at dele "øvelsen" op i bittesmå delelementer!Nu har jeg dyrket Zumba i et års tid, jeg er bestemt ikke særlig god til det, men især et nummer har voldt mig store problemer. Nu tager jeg et element af gangen - når det så sidder fast, kan jeg prøve, om jeg få styr på det næste også. Og nu går det allerede bedre:-))
Jeg tænkte også på en anden sammenligning: Ligeså unaturligt det er for mig at hoppe og danse rundt med hænder og fødder vendt og drejet på mærkelige måder, lige så svært er det vel for hundene at lære vanskelige bevægelser - f.eks. den der volder mig flest kvaler i stillingsskiftet = stå-sit - lad nu være med at trække de bagben ind!!!
Og apropos mærkelige bevægelser: Hos Charlotte Lyngholm - og hendes næsten ligeså skrappe datter Emilie:-) bliver man udsat for lidt af hvert! F.eks. at skulle stå stille med armene spredt til hver side med en kop i hver hånd. Hunden foran dig, derefter en plads-kommando og så skulle den da gerne lystre...hmm ikke nemt for hunde, der i den grad har lært "kig på mig og ikke på det jeg har i hånden, så får du en belønning!" Django klarede det væsentlig bedre end Osseau, som var meget længe om at fatte meningen.
Fri ved fod skulle udføres på samme måde - det gik en del bedre, Osseau gik helt perfekt, Django gjorde højlydt opmærksom på, at han syntes at jeg var skrupskør...:-)
Ja, ja, det er hårdt arbejde for os alle, at Charlotte har brækket benet - hun har alt for god tid til at udtænke mystiske planer for os!!!
Ny titel i Hoopers
5 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar