Osseau er nu helt frisk igen. Et par ugers pillekur har gjort, at vi nu næsten har fået hundehvalp i huset igen. Han er totalt i hopla, han og Django leger og leger og leger, han bider gerne i både mine bukseben, lår og trøjer, og han er altid klar på træning, trækkeleg mv.
Det er sjovt, men også lidt svært at arbejde med - vi har rigtig travlt med at træne de øvelser, vi skal kunne til den praktiske eksamen den 18. januar, men nu skal jeg til at arbejde med at få ham dæmpet lidt, før han kan koncentrere sig om de forholdsvis rolige øvelser, han skal lave - det er altså ikke nemt at gå rundt i cirkler efter en targetstick, når man hellere vil hoppe op og bide efter den:-).
Amanda går nu på begge de rallyhold Paul og jeg har i hallen om onsdagen. På første hold med Dumle og derefter med Osseau, og det går simpelthen så godt. Dumle er helt vild lærenem, så struktur på deres træning er bare rigtig vigtig, så kommer resultaterne hurtigt. At forholde sig i ro er ikke lige Dumles spidskompetence, men han rykker rigtig meget fra gang til gang - det er fedt at se:-). De får deres rallydebut ved dobbeltprøven i hallen til nytår.
Også Osseau nyder rallytræningen. Også her er han lidt hyper, men han går bare rigtig flot, og de nye øvelser skal han såmænd hurtigt lære. De har indtil nu været til 9 rallyprøver i år, alle er beståede, og de 7 af dem er med point på 87 eller derover, så det er jo helt pænt.
I går blev det så endelig til en nu titel på mit "Hunde-CV" - efter et uddannelsesforløb i DKK er jeg nu rallydommer. Foreløbig er der to prøver på programmet hhv. den 5. januar og den 22. marts til - det glæder jeg mig helt vildt til, det er altså sjovt at dømme:-))
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejlig læsning
SvarSlet