torsdag den 10. oktober 2013

Stakkels Osseau:-(

Oven på en katastrofal prøve i Ølstykke i søndags, hvor det endte med, at jeg temmelig hysterisk trak mig midt i apporteringen, har det vist sig, at Osseau formentlig er syg!

Han er den seneste måneds tid gradvist blevet anderledes - det har været meget ukonkret, men som om han havde svært ved at overskue træningen, har fundet på masser af overspringshandlinger og været svær at motivere for flere øvelser. Jeg har jo fundet på lige så mange undskyldninger: hans bedste hundeveninde i kvarteret har lige været i løbetid, andre hunde mennesker alt for tæt på osv., men det har nok slet ikke noget med det at gøre....

I løbet af søndagen begyndte han at drikke rigtig meget. Det fortsatte, da vi kom hjem og natten til mandag begyndte han også at hoste, samtidig med at han var ude og drikke 4-5 gange - meget, meget usædvanligt, så alle mine alarmklokker ringede om lungebetændelse, lungeorm mv.

Mandag morgen kontakt til dyrlægen, som bad mig komme hurtigt, så evt. blodprøver kunne give svar tirsdag. Mandag eftermiddag var både drikkeriet og hosten holdt op igen, og jeg var tilsyneladende 1500 kr. fattigere uden grund, så jeg var helt klar på, at dyrlægen ville ringe tirsdag og sige, at alt var normalt - men det var det ikke.

Det har vist sig, at Osseau har så meget fedt i blodet, som ingen har set før! Et tal, der max skal være 5 og normalt er ca. 2 hos hunde var over 50, så det kunne slet ikke lade sig gøre at få hverken levertal, nyre- eller sukkerresultater ud af prøven. Dyrlægen bad så om et resultat på stofskiftet, men heller ikke det var muligt. Med møje og besvær fik jeg taget en urinprøve, som var helt fin, så i første omgang er sukkersyge i hvert fald ikke på listen over mulige sygdomme mere.....

Nu er han sat på ekstrem fedtfattig kost i en uge, derefter skal han faste i 24 timer og så have taget en ny blodprøve - han har det jo ok (eller som han nu har haft det den seneste måned), så det er ikke akut længere.
Jeg synes, det giver god mening med en stofskiftesygdom og håber da også, at det "bare" er det - så er det kun medicinering, der skal til, og det er jo til at have med at gøre.
LP-træningen er lagt på hylden, men jeg håber, at han kan finde energi til at træne øvelserne til klikkeruddannelsen - foreløbig er der dømt ferie de næste 10 dage, så må vi se, hvad der sker.....

2 kommentarer:

  1. Pyhhhhh.....jeg får helt ticks......:-( Cocky's sygdom startede jo med meget vanddrikkeri og uspecifikke symptomer som pegede i flere retninger.
    Rigtig god bedring til søde Osseau.
    Knus fra Oldfruen og fraggelpigerne.

    SvarSlet
  2. Tusind tak Conni. Og ja, jeg kan godt forstå dig - og bruger virkelig meget energi på at være bekymret! Flåtsygdom tror jeg bestemt ikke det er, vi har ikke set en eneste siddende fik Seresto-halsbånd for et års tid siden. Men en uge er laaaang tid at vente før der sker noget igen....

    SvarSlet