I formiddag kørte Django og jeg en tur til "Mandsholm Hundemotion" ved St. Merløse, hvor Django skulle prøve at svømme i svømmebassin.
Django kan rigtig godt lide vand, men han var noget skeptisk fra starten, da han fik svømmevest på - det var godt nok noget mærkeligt noget.
Da han først kom i vandet gik det rigtig fint. Jeg er jo blevet anbefalet flere steder fra at lade ham svømme for at træne musklerne omkring den dårlige hofte, men jeg har ikke fået taget mig sammen før nu. Han bruger heldigvis alle fire ben fint, når han svømmer, og hvis han ikke får mærkbart ondt af det, skal vi naturligvis fortsætte. Jeg kan godt mærke på ham, at han ikke bliver aktiveret så meget som han burde nu, så jeg skal have taget mig sammen til at træne nogle tricks med ham osv., så han ikke bliver glemt helt.
Hjemme igen gik jeg en lang tur med Osseau og derefter var der lækre kødben i haven, mens Henrik havde fornøjelsen af støvsugning og gulvvask i hele huset:-)
Nu er begge hunde godt trætte og der er dømt søndags-afslapning!
Træning, hmm det bliver ikke til meget! Jeg har slet ikke trænet siden mandag - har simpelthen ikke haft overskuddet, men jeg håber at der snart kommer styr på "udfordringerne" (=problemerne) på jobbet, så jeg kan få lidt mere luft i hverdagen. Nu må vi se om Osseau kan huske noget som helst i morgen til træning....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar