Søndag stod den på rallyprøve i Ølstykke. Vi kørte derop i tyk, tyk tåge, og det havde næsten været bedre, hvis vi var faret vild på vejen....Med 111 starter var der naturligvis masser af gang i den omkring rallybanen - jeg ved da godt, at jeg ikke kan forlange, at folk tager hensyn til min oversarte hund, men det ville altså være rart, hvis folk lod være med at lade deres hvalpe lege og blive uvenner 2 meter fra startskiltet, ligesom man måske kunne have overvejet ikke at stille sit telt med meget gøende hunde op lige ved siden af starten.....der er altså ikke den samme "pli" omkring rally, som der er omkring lydighedsbanerne....
Osseau var som sædvanlig en stjerne under opvarmningen, men gik helt i panik over ovennævnte uro, da de skulle starte. Han blev helt umulig at komme i kontakt med og var nervøs og usikker, og det var tydeligt fra første skilt, at det ikke ville lykkes at få en kvalifikation til DM, og resultatet blev da også en IB. Amanda gik heldigvis banen igennem, men var rigtig, rigtig ked af det bagefter, og hun ville bare hjem, så det blev en meget kort dag - 9.45 var vi på vej hjem igen. Det positive var så, at jeg fik brugt en halv dag på meget tiltrængt havearbejde...men desværre fik jeg ikke set noget som helst LP, som jeg gerne ville.
Nu går vi så og pusler med en tur til Esbjerg den 17. maj, da hun jo skal op på hesten igen, der er godt nok langt, og det koster en del, så det er stadig under overvejelse og kræver nok en vis form for manipulation at få Henrik til at synes om den idé. Aftalen er så, at jeg også stiller op i LP 2 også, så kan jeg måske have mulighed for en kvalifikation, men nu må vi se....
En anden øv-ting er, at jeg bliver nødt til at erkende, at jeg ikke kommer videre med Django:-(.
Det er ikke helt til at gennemskue hvorfor, men den arbejdsiver, han havde for et par år siden, er bare væk. Om han får ondt, eller han bare ikke har lyst mere, ved jeg ikke, men han skal jo ikke tvinges, bare fordi jeg gerne vil... Han vil ikke med, når vi skal køre, og når vi har trænet et lille stykke tid, skrider han fra mig og lukker ørerne helt, og sådan har han altså aldrig opført sig før, så noget er der galt. Jeg må bare acceptere, at han har det bedre som hygge-hund herhjemme!
Nu prøver vi LP 3'en på lørdag uden de store forhåbninger, og så tager vi Brugsprøven den 19. maj, og så er det SLUT
Men - look at the bright side: Til gengæld regner jeg med, at Osseau kan få lavet nogle gode resultater i år, og det kan han, hvis han bliver ved med at være så stabil, som han er nu. Måske kan vi være så heldige at prøve at vinde kl. 2 en dag, og jeg har besluttet at prøve at kæmpe for en plads i Årets Hund - det kunne da være sjovt at prøve. Næste weekend i Roskilde er jeg forhindret p.g.a. konfirmation, men ellers kører vi på til de andre prøver:-)
Ny titel i Hoopers
4 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar