Hmm, skal jeg sidde her |
Jeg skrider nu! |
Okay, så bliver jeg lidt endnu:-) |
I søndags var det dagen for fejringen af Årets Shelties i hhv. LP og rally. For første gang var Amanda med og modtog gaver og diplomer for at blive nr. 2 i Championklassen og for at have fået en Championtitel i 2011 (den troede jeg nu, vi skulle deles om, men hun har nuppet den ind på sit
værelse:-)) Det går nok endda - jeg fik gave + diplomer for at være blevet nr. 2 i LP 2 og for Djangos 7. plads i ekspertklassen. Derudover fik vi kæmpe sække med masser af hundelækkerier af vores "kennelmor" Lotte Skriver og fik også hilst på hendes smukke Smokey, der er efter Osseaus helsøster Ulrikke og Carson. Det var en meget hyggelig eftermiddag i dejligt selskab.
Mandag var jeg til foredrag med Hund & Træning, hvor dyrlæge Louise Frost-Christensen holdt foredrag om smerter hos hunde. Det gjorde hun på en ganske underholdende måde med en god blanding af faglig snak, undersøgelse af hunden (med hendes egen som demo-hund) og både sjove og mere triste cases. Så det foredrag var bestemt både timerne og de kørte kilometer værd!
Onsdag var så "dommens dag", hvor jeg skulle have min debut som instruktør i Sydkystens Hundeskole. Samtidig skulle jeg jo vurderes, hvilket stressede mig meget. Ikke fordi jeg ikke troede på, at det ville gå godt, det er mere selve "eksamens"situationen, som jeg bare ikke er vild med - det er jo nogen år siden, det er prøvet sidst:-)
Nå, men super debut - meget søde kursister, der gjorde, hvad jeg sagde:-) Jeg skal godt nok lige lære at organisere det med rallyskilte/baner lidt bedre, så jeg selv bevarer overblikket, men det skal nok komme.
Paul og jeg har nu opslået nye hold ved min arbejdsplads på Osted Skole, og der er allerede kommet en del tilmeldinger til det kombinerede rally/LP hold - det bliver så godt!
I går eftermiddags nåede jeg så til at få trænet mine egne hunde lidt. Osseau er altid topklar til at lave noget, Django vælger det nogle gange fra - men det får han så lov til, jeg kan se på ham, når han har lyst til at lave noget og griber chancen dér, og så bliver det til den træning, det nu gør! Vibeke og Julie er nu klar til træning igen efter løbetid, så det glæder jeg mig til på tirsdag. Dermed er næste uge også pakket med hundeaktiviteter - dejligt:-))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar