lørdag den 24. marts 2012

Ugen der gik

Jeg har i dag takket nej til en omkring træning i hallen i Greve og er i stedet i gang med et større og meget tiltrængt projekt "rengøring af vinduer". Egentlig var planen at tage til Zumba, men der var ikke noget hold i dag, og rent faktisk springer sveden noget mere af vinduespudsningen:-)
Det må så senere blive til alene-træning på banerne.
Django fik en tur derovre i går midt mellem fodboldspillende drenge og tilstrømmende gymnastikpiger. Efter lidt mangel på koncentration i starten blev det til fremsending, positioner under gang, stillingsskift og indkald, og det meste gik helt fint. Det er lidt interessant, at det stadig er stå-positionen, der er den mest udfordrende - han vil virkelig gerne trippe, når jeg går forbi ham....

Med Osseau handler det stadig mest om apport og dækken. Begge dele går fremad, men min tålmodighed har det lidt svært. Trods næsten daglig træning rykker det kun langsomt, men jeg tror bestemt stadig på det!
En ny omgang træning startede hos Johanna i torsdag. Først da jeg var ganske tæt på hallen, gik det op for mig, at tidspunktet kunne være ændret. Jeg var i meget god tid, fordi Henrik skulle besøge nogle venner i Greve, imens jeg trænede, så jeg var ved hallen 19.40 - og sørme om tidspunktet ikke var rykket frem til 19.45 fra det tidligere 20.10. Der sendte jeg lige min stædige mand en venlig tanke:-))

Jeg synes, det er helt vildt sjovt at være rally-instruktør! På det øvede hold rykker alle virkelig meget - de hører efter, hvad jeg siger, og det virker:-)) - måske man skulle overveje kun at undervise voksne....
I onsdags havde Paul og jeg besluttet, at specialholdet skulle gå baner med hænderne på ryggen eller hovedet, og sørme om ikke alle kunne det, og mange af øvelserne blev faktisk udført meget mere roligt. Det var fedt at se. Jeg husker det stadig som en stor øjenåbner, da jeg på et tidspunkt prøvede det med fri ved fod hos Charlotte Lyngholm, og for tiden træner jeg også Osseau i at tage stillingsskiftene udelukkende på verbal kommando. Det har Django kunnet længe - også på lang afstand - og det gør jo, at man har et ekstra "våben" til prøven, når man kan tilføje håndtegn.

Nu venter en tough periode snart:
Den 29. marts er der rallyprøve i Greve
Den 1. april skal vi til Christiansfeld til rally - kvalifikation til DM, jeg har sagt til Amanda, at hun lige kan vove at få IB, det gider jeg simpelthen ikke køre så langt for!!!
Den 5. er det igen rally - denne gang i Humlebæk, hvor en stor del af mine kursister også skal op:-)
Så er der uofficielle LP-prøver i Sheltieklubben den 14 i Helsingør, hvor jeg har fået plads med begge hundene - den 22. igen rally i Ølstykke og den 28. LP-prøver i Roskilde.

Og så tror jeg lige, vi trækker vejret en 3 ugers tid!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar