Den daglige dosis dalmatiner

Længere oppe ad vejen på hjørnet af stisystemet bor der to dalmatinertæver. Den ene af dem gør som en vanvittig, når man går forbi med en hund (det er ALLE hunde, ikke kun mine!), og begge hunde kaster sig mod trådhegnet og vil meget gerne ud.
Osseau er meget, meget bange for dem, så det er jeg begyndt at arbejde seriøst med. De har boet der et par år nu, og det bliver kun værre, og jeg gider simpelthen ikke endnu en sommer, hvor vi nærmest skal løbe spidsrod forbi huset. Vi går forbi hver morgen, men der er hundene aldrig ude, så nu er jeg begyndt at gå forbi hver eneste dag i håb om, at de er i haven - det er de meget ofte om eftermiddagen.

Jeg stiller mig nogle meter væk, giver guffer i rigelige mængder og venter, venter og venter - og det ender jo som regel med, at hundene bliver lukket ind, og Osseau oplever, at de trækker sig uden, at han behøver at blive sur! I går lød der et højlydt SMASK, da vi nærmere os, så vi er på rette vej:-)
Jeg er med garanti ret upopulær hos ejerne, men det er altså bare ærgerligt, jeg er nødt til at hjælpe min hund med at få det bedre! Og ja - jeg kunne da godt lade være med at gå forbi, der er så bare adskillige ture (på stierne, i skoven mv., der bliver ret bøvlede at gå, hvis jeg ikke går forbi der....

Det skal lige siges, at det faktisk er nogle ret søde hunde.....vi hilste lige på dem forleden, da de løb over vejen til os, da lågen til haven ikke var lukket! Der skete heldigvis ikke noget trods meget trafik på vejen, og jeg fik nogle skoleelever til at følge dem hjem igen....