Med ønsket om et rigtig godt nytår til alle, kan jeg berette om en fredelig nytårsaften her i huset.
For første gang var Osseau overhovedet ikke bange, der var slet ingen halsen fra ham som tidligere år, så det var dejligt. Django vil jo gerne piske en stemning op, så han fik flere gange ved de rigtig høje brag startet en omgang gøen, men ved 21-tiden fik de hver en "sut", som de hyggede sig roligt med et par timer. Derefter tog jeg plads på hundepuden på gulvet og nussede hunde til gamle koncerter med først Thomas Helmig og derefter TV 2, så da larmen for alvor tog til kl 12, blev den næsten overdøvet af musikken, og hundene reagerede overhovedet ikke:-)
Ved halv 3-tiden vågnede vi igen efter at have sovet en halv times tid! Der var en gruppe unge, der syntes, at de skulle råbe og fyre af på parkeringspladsen lige ved siden af os.... suk - jeg lå bare og ventede på, at de skulle sprænge den store affaldscontainer i luften, men det skete heldigvis ikke.
Nu tager skyderiet så småt til igen, men med det affald, der ligger rundt omkring i kvarteret, kan folk altså ikke have så meget tilbage....
Roset til Soey
4 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar