Det er et spørgsmål, som jeg har tænkt over noget tid - og som jeg ved, der er særdeles mange meninger om rundt omkring. For nylig spurgte Karen Frost mig, om jeg virkelig går til prøver, når min hund ikke kan apportøvelsen perfekt.....Men ja, det gør jeg da, og det er jo heldigvis mit eget valg!!!
Det handler jo om, hvad man forventer af sin hund. Jeg er helt enig med Karen i, at det ville være tåbeligt af mig at gå til prøve, hvis jeg forventede at se en perfekt øvelse præcis den dag - og blev sur og skuffet over min hund, når det ikke lykkedes..., men det gør jeg jo ikke. Når jeg går til prøve, har jeg ikke planer om toppoint eller om at feje alle af banen og vinde det hele:-), jeg sætter 3 - 4 kriterier inden prøven for bestemte ting f.eks. en logrende hale, mere end 8 i fri ved fod, i feltet på første kommando mv., og lykkes det, er jeg fuldt tilfreds.
Der er en helt masse forhold, der er anderledes til en prøve end til den almindelige træning, og det er for mig en væsentlig del af træningen også - hvordan skal man f.eks. vide, hvordan ens hund reagerer i den meget anderledes situation, det er at være til prøve, hvis man ikke prøver det.
Der kan opstå alle mulige (og umulige!!!) ting, som man aldrig bliver udsat for til træning: Vi har f.eks. ikke mange tog heromkring, som der var til Collieklubbens prøver - jeg tror heller aldrig, jeg har trænet noget sted, hvor der har været så lavtgående et fly, som der var i Målev, og sådan kan man jo blive ved.
Summa summarum:
I min optik kan man sagtens gå til prøve uden at være topskarp i alle øvelser, men selvfølgelig skal man forholde sig til, at det er sådan det er! Og så er der jo lige det, at det er meget dyr træning, når der skal betales omkring 360 kr hver gang..... godt der findes både en Sheltieklub og en Nørdklub:-))
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar