Vi har virkelig kæmpet med den øvelse altid. For et års tid siden kom vi så langt, at han i det mindste hentede apporten, når den blev kastet, men den blev holdt meget løst i munden og smidt så snart som overhovedet muligt. Jeg tror, jeg har læst det meste af det, der er skrevet om apporttræning, men jeg tror ikke noget af det er skrevet til sheltier med meget ringe apportlyst.... og dog, det er en kombination af flere gode ideer fra trænere, venners venner og tips fra artikler, der har været med til at få løst knuden.
Klasse 2 kom vi igennem med alt fra 0-9 point, nullerne fordi han blev så glad for at hente apporten, at det kostede nogle knaldapporter - det kommer nok et stykke tid endnu, hvor det er afleveringen, der er i fokus.
Allerførst tog jeg for et par måneder siden beslutningen om, at Django SKULLE lære øvelsen perfekt - det er et alt for stort handicap at prøve en klasse 3 uden en ordentlig apportering, det giver jo lidt sig selv... og så blev jeg enig med mig selv om, at det måtte tage den tid, det ville ta' - og det er vel egentlig kun en måneds tid:-)
Dernæst besluttede jeg mig for, at OST måtte være løsningen, absolut en af favoritgufferne, nem at skaffe og holdbar i køleskabet selv om øvelsen flere gange måtte afbrydes uden den store succes. Jeg begyndte at tage et stykke ost i hånden, vise Django det og holde det tilbage, og det kostede godt nok nogen frustration og megen gøen, men pludselig var den der - han samlede apporten op fra jorden tæt på mig og beholdt den i munden = stor belønning.
Så bad jeg ham sætte sig ned med apporten, lige meget hvor, nogle gange satte han sig foran, nogle gange på plads. Jeg stillede mig hver gang ved siden af ham og afsluttede øvelsen med "slip", når apporten blev holdt roligt. Ret hurtigt kom han i plads hver gang - og jeg lod ham sidde længere tid med apporten før afslutning, mens jeg roste.
I går tog jeg så chancen: hel apportøvelse klasse 2 og det fungerede!!!! Så kunne jeg ikke dy mig, men måtte også lige prøve springapporten - og det virkede også. Jeg ved da godt, at det ikke er ensbetydende med, at det vil lykkes hver gang - det sidder bestemt ikke på rygraden endnu, men nu er der i hvert fald et fundament at bygge videre på.
Vi skal nok også lige af med osten :-))
Hundetænkning: "What's in it for me" er, hvad præcis Django - han samler ikke noget op, før osten er i min hånd - det tjekker han lige først :-))))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar