Nu er det faktisk lykkedes mig de sidste par uger, hvor jeg ikke har været til træning på de sædvanlige hold, at træne med begge hunde hver dag. Ikke så længe ad gangen, men 15-20 minutter, så det er jeg meget tilfreds med.
Med Osseau handler det om apporten, som jeg nu har besluttet, at han bare SKAL lære. Jeg har via Camilla fået en opskrift fra Johanna, som jeg prøver at følge, og jeg har læst en artikel om en apporteringsuvillig hund i sidste nr. af Hund og Træning ca. 15 gange og bruger noget herfra også. Belønningen er våd hundemad fra supermarkedet, det er guf, og det resulterer ind i mellem i en meget frustreret hund, der ikke fatter, hvad han skal. Det får han for at løfte apporten og holde den i munden - lige nu holder jeg vejret og forventer, at han først slipper på mit "ja". Vi er lige nået en hurdle...
En anden del er at holde apporten ved siden af mig, det går rimeligt, men også her er det svært at få mere tid på. En 3. del (som ikke er fra Johanna) er kast med apporten og belønning med trækkeleg, når han kommer helt hen til mig - det er meget effektivt, og han er vildt glad for det. Det fungerer klart bedst i haven, når jeg kommer hjem, men det begynder også at lykkes andre steder.
Med Django har jeg fokus på dækøvelsen for at få ham til at holde op med at tude, hvilket han gør, når jeg går for langt væk. Det går så godt!!! Jeg dækker ham af de mærkeligste steder - går op på toppen af kælkebakken, går 40-50 meter væk og om bag fodboldmål eller træer. Han kan stadigvæk se mig, men jeg skal så langt væk, at han synes, at de 20 meter til prøven ikke er noget problem. Foreløbig kan jeg komme de 40-50 meter væk, stå stille i 20 sekunder, gå 10 meter til den ene side, stå 20 sekunder mere osv. Belønningen kommer kun ind i mellem, men når øvelsen er slut, vanker der kæmpebelønning. Jeg får gået mange 100 meter på sådan en træningstur!!!
Derudover træner vi selvfølgelig en del andre øvelser ind imellem, men det skifter fra dag til dag, som jeg nu synes.
Ingen tvivl om at den daglige dosis er virkelig vigtig, det er ikke så nemt at praktisere altid, men jeg gør, hvad jeg kan...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar