Jeg ønsker mig en tæve næste gang….

Ok, jeg ved godt tæver også har deres særheder, men 2 hanhunde og masser af tæver i løbetid gør altså tilværelsen en smule besværlig! Træningen har også været præget af det, men på en underlig måde da de ikke har reageret på de samme tæver. Til træningen i mandags hos Charlotte var en af tæverne på første hold i løbetid, og Osseau blev hurtigt helt umulig at have med at gøre, så det var bare om at finde steder på græsset, som hun ikke havde været i nærheden af. Nogle ting lykkedes rigtig godt – for eksempel feltet, hvor han ”fryser” helt på musemåtten, så den skal snart væk. Bliv-øvelsen i sit kan han også sagtens, jeg kan gå rundt om ham og gå 5 meter væk uden problemer. Det meste af alt det andet gik rigtig dårligt, lineføring med næsen i græsset, næseprøven hvor han lige skulle tisse osv. Til sidst var jeg så sur på ham, at jeg stoppede træningen, for det var jo faktisk lidt synd for ham….
Osseau er stort set holdt op med at spise sin mad. Om det er på grund af hunhundene, om han ikke kan lide maden mere, eller om der er andre grunde, ved jeg ikke, men han afviser fuldstændig madskålen. Hvis jeg spreder maden på græsplænen går det lidt bedre, men det kan jo ikke hjælpe noget at maden bliver liggende, så Django – det madøre – så spiser det senere på dagen….De sædvanlige pølser til træningen tager han nogenlunde, men ikke med den store glæde….?

Djangos træning mandag var til gengæld fantastisk. Dæk med masser af forstyrrelser klarede han uden problemer, indkaldet ligeså – jeg ved ikke hvorfor han løber bagom igen, men det må jeg arbejde med efter prøven på lørdag. De fleste af de andre øvelser klarede han også til topkarakter - kun springet volder stadig lidt problemer.

Onsdag startede vi sæsonen i RAF (Ringsted Agility Forening). Anne Palludan træner holdene LP1 med Osseau og LP3 med Django, og det var altså lidt af et kulturchok, efter jeg nu er blevet vant til Charlottes træning!!!! Det var lige på og hårdt med de færdige øvelser fra start til slut, og det havde jeg altså meget svært ved at tackle – jeg vidste simpelthen ikke, hvordan jeg skulle reagere…. Den første time med Osseau klarede jeg mig igennem med en seriøs omgang lokning, masser af pølser for at klare den lange lineføring og to-skridtsøvelserne. Springet klarede vi på samme måde – Osseau fattede intet…. Fællesdæk og stillingsskift dæk-sit kan han heldigvis, jeg valgte 5 meters afstand på dækken og lavede stillingsskiftet på ”Charlotte-måden”, så det gik, men jeg brugte noget energi på at græmme mig over alle de hunde (-og førere), der begik fejl i dækken.

Djangos træning gik i smadder på grund af en løbsk tæve, som han synes var rigtig dejlig, så det fik vi ikke meget ud af. Det endte med, at han løb hen til den, da han skulle tage et spring – dumme mig, at jeg overhovedet forsøgte…. Vi startede med lineføring, der gik ok, derefter skulle vi lave stå, sit og dæk under gang, her valgte jeg at koncentrere mig om dækken – jeg vil altså ikke lære ham flere ”fejl”, som vi skal bruge lang tid på at aflære igen.

Den form for træning kræver god forberedelse fra mig! Jeg er nødt til at have styr på, hvor vi er i hver enkelt øvelse og have check på mine kriterier, før vi starter, ellers går det galt. Selv om træningen ikke er optimal, er der præcis det, jeg mangler i træningen i hverdagen: masser af forstyrrelser fra andre hunde, en træner til at sige ”værsgo” og til at gå tæt på hundene osv., så må jeg bare selv sørge for, at træningen af mine egne hunde foregår, som jeg gerne vil have det, og jeg må koncentrere mig om det, og ikke om de andre hunde og de fejl, de kommer til at begå…. Og så er det jo også en meget hyggelig klub, som jeg har trænet i siden, vi fik Django for snart 5 år siden.

I eftermiddag venter den sidste generalprøve – panikken breder sig……