I torsdags var Amanda til rallytræning med Osseau. Da hun afleverede ham, fortalte hun, at der havde været masser af gang i ham og dagen efter var han bestemt også fit for fight!
Dermed er det altså alt, alt for tidligt at overveje at pensionere ham, og det føler jeg bestemt heller ikke selv, at jeg er klar til.
Den 8. december er der HTM-konkurrence på Garbogaard. Jeg troede, at tilmeldingsfristen var passeret, og at vi ikke skulle med, men så skrev Annette på Facebook forleden, at det først var i dag - og så ramte tvivlen mig.....og i går meldte jeg så til:-))
Vi har ikke trænet HTM overhovedet siden, vi var på Samsø, og jeg har bestemt ingen forventning om, at det kommer til at gå ret meget bedre, men på den anden side kan vi jo godt nå at få trænet noget i løbet af de næste par uger.
Jeg skal have lavet lidt om i koreografien, så jeg forhåbentlig kan styre ham lidt bedre i løbesekvenserne og have trænet lidt flere retninger, så ser vi, hvor langt vi når.
Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang igen:-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar