Så lykkedes det!
På rallyprøve nr. 99 i championklassen fik Amanda og Osseau 99 point og blev 2. vinder efter dygtige Gitte Freytag med Paya, som allerede er Super Champion. Dermed fik Osseau det sidste certifikat og titlen DKRSCH.
Det er den første prøve længe, som jeg ikke har filmet, så det er jo meget typisk, men det var simpelthen så flot en banegennemgang, som jeg aldrig har se før fra de to. Som Lone Sommer, der var dommer, sagde bagefter, så var der intet som helst at være i tvivl om undervejs - 1'eren blev trukket på første øvelse for en skæv bakke, men resten var fuldstændig perfekt udført. Der var minimalt med lyd fra Osseau, og det var bare superflot teamwork:-))
Prøve nr. 100 foregik med Paul som dommer. Her var Osseau noget ukontaktbar ved de første øvelser, og det kostede en ommer, der blev trukket to 1'ere, og resultatet blev 95 point. Også en flot banegennemgang, men på lidt mere 'normalt' niveau:-))
Paul havde medbragt wienerbrød, som vi gav i fællesskab i anledning af hhv. Megans 14 års fødselsdag, og at Osseau og Amanda rundede rallyprøve nr. 100 (ja, det er kun i championklassen - lad være med at gøre det op i penge!!!!). Brødet var superlækkert og blev spist rub og stub.
Dumle var også med. Han gik helt fint på den første bane hos Paul og endte med 75 point. På Lones bane var han megatræt og varm, så det endte med IB. Han var hos Thomas (osteopat) forleden og fik rettet sit bækken, så det har nok medvirket lidt til trætheden.
Vi skyndte os hjem, da Amanda havde planer for resten af dagen, så vi fik slet ikke sagt tak for det flotte arrangement og for en superflot championroset (den store blå) - det er hermed gjort Annie:-)))
Og apropos rosetter - Amanda fik også rosetter fra Championcuppen:
En roset for "Yngste fører" og en for 10. pladsen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar