onsdag den 21. juni 2017

Hundenyt

Selv om jeg har været nedlagt med en megadårlig fod de seneste par uger, er der alligevel sket en del.
Den 11. juni var Amanda og Osseau i Vejen for at forsøge at forbedre Årets Hund pointene, men det gik ikke. De røg ned på en 7. plads samlet, men derfor så det alligevel således ud i indbakken til Amanda forleden:

Kære Amanda Jakobsson

Du og din hund Elverlamshuset's Osseau, er kvalificeret til Årets Hund i Rally i C-klassen, d. 24. september 2017 i Ballerup sammen med DKK’s internationale udstilling.

Efterflg. har vi også hørt fra pålidelig kilde, at de pga. et par afbud nu også kommer med til DM - invitationen er endnu ikke kommet, men det er da vildt med sådanne to nyheder indenfor den samme uge:-))))

I søndags var jeg dommer ved Zakkai Hundecenters dobbelte rallyprøver. Turen derover var sammen med Paul, og det var naturligvis superhyggeligt. Prøverne gik som smurt, der var masser af flot hundearbejde. Jeg giver sjældent 100 point, det skete to gange den dag:-)
Det er virkelig et dejligt sted, Tina har. Der er skønne faciliteter, indendørs hal mv. - helt klart et sted, det ville være skønt at bo i nærheden af!

I den kommende weekend venter Summer Camp med masser af HTM, Freestyle og anden træning. Det bliver nok benhårdt for min fod, men den blev sat på plads igen i mandags, og nu SKAL den bare holde hele weekenden (og også gerne hele sommeren, hvor jeg ikke har mulighed for at komme til fys!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar