fredag den 23. oktober 2015

Ikke helt efter planen


Django var til frisør forleden.
Jeg har længe haft mange problemer med den enorme pels, han fik tillagt sig efter, han blev kastreret sidste sommer. Den var fuldstændig umulig at rede igennem, og jeg kom aldrig i bund med den lige meget, hvor ofte jeg børstede ham. Samtidig var vi bestemt heller ikke enige om, hvor ofte og hvordan det skulle foregå, og det blev en større og større belastning for min ryg.

Før!


De sidste par uger har jeg været grædefærdig efter børstningen. Jeg har altid holdt mine hunde nogenlunde pæne (ingen glorie her, men jeg har i hvert fald forsøgt!), men nu blev det bare nok.
Jeg ringede til en hundefrisør i byen og lavede en aftale til i tirsdags. Og ja, hun måtte godt klippe faner, ved ørene mv. og så ellers børstes grundigt igennem, var aftalen, men da jeg hentede ham igen, var han fuldstændig klippet ned!!!

Efter.....


Køn er han bestemt ikke, men jeg var helt mundlam og fik ikke sagt noget - og det er nok godt nok, for jeg tror faktisk, at det er en stor lettelse for ham at komme af med alt den pels. Samtidig er det nu muligt at holde pelsen pæn uden at det bliver alt for anstrengende. Hvordan den så bliver, når den vokser ud igen, aner jeg ikke, men så må han jo bare klippes igen - længere er den jo ikke.

Så nu er hans dækken fundet frem igen. Morgen og aften er det for koldt for en lille pelsløs hund. (Som i øvrigt er en rigtig tyksak - det var ikke pels det hele, som jeg ellers troede!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar