torsdag den 15. oktober 2015

Hængepartier

Jeg har glemt at berette om et par ting her i det hektiske efterår:
Amanda og Osseau har jo været til nogle rallyprøver siden DM-weekenden, og nogle af dem gav nogle ganske pæne resultater. Weekenden i Hillerød i september drejede sig om kvalifikationen til Årets Hund, og der var ret mange tilmeldte begge dage.
Amanda skulle, så vidt jeg husker, have et resultat i top 10 for at være kvalificeret, og det klarede de allerede lørdag, hvor jeg tror, de blev nr. 6-7 stykker med 85 point - de gik en superflot bane, hvor Amanda selv smed 10 point i starten for ikke at ødelægge det gode flow, de havde gang i - ret rutineret gjort!
Søndag gik det mere end flot - 96 point på Connis bane - jeg kan ikke huske placeringen, men det var et stykke nede. Skrapt selskab!!!

Den første weekend i oktober var også besat. Lørdag var vi i Køge til Collieklubbens prøver. Conni var igen dommer - igen en rigtig god gennemførsel af banen med nogle ommere, det gav 88 point og en placering som nr. 2. Denne gang gjaldt det ikke noget, men det gav gode præmier, og det er jo altid dejligt:-)



Søndag gik turen til Ølstykke med det formål at få en DM-kvalifikation. Det lykkedes ikke, Ølstykke er altså ikke et sted, der giver gode resultater for vores vedkommende..... Det blev til 74 point, og det rækker jo ikke langt i den sammenhæng!

Og så har jeg truffet beslutning om, at det definitivt er slut med LP 3 for Osseau og mig!
Med 14 prøver fordelt på 2½ år må jeg konstatere, at jeg ikke er dygtig nok til at få det til at lykkes for os. Jeg ved, at Osseau kan alle øvelser, og at han kan dem til superflotte point, men altså ikke til en prøve, så  nu gider jeg ikke bruge penge og energi på LP mere i denne omgang. Jeg magter ikke at blive ved med at træne øvelser, detaljer mv., når det ikke giver bonus, og til de seneste prøver er det blevet mærkbart, at Osseau bare slet ikke bryder sig om det - og så giver det jo slet ingen mening!!!

Dermed ikke sagt at jeg ikke vender tilbage til LP med en ny hund på et tidspunkt, men den tid den glæde:-).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar