I lørdags var vi jo til prøve i Lyngby, hvor DSS holdt Landskonkurrence og havde 40 års jubilæum.
Der var mange deltagere i klasse 3, men heldigvis var vi i første gruppe og blev lidt mod forventning den første på banen - det gik aldrig helt op for mig hvorfor???
Nå, men som overskriften siger, blev det en noget blandet oplevelse....vores performance var bestemt ikke prangende. Det, der gik godt, gik rigtig godt - og så var det lige 4 nuller:-(
Fuld point i begge fællesøvelser - især dækken var fantastisk, der var en MEGET gøende border collie oppe i klasse 1 lige ved siden af, så er det bare ikke fair, at hundene skal ligge stille med førerne i skjul.....og jeg blev meget overrasket over, at Osseau bare lå der, da vi kom frem - seje hund!
Fri ved fod var fantastisk, Osseau var bare så meget på og med fuldt fokus hele vejen - et par skæve pladser og et svæv i en vending gav et 8-tal, men selve følget var helt klart til en 10'er:-))))
Stillingsskiftet var også super, med et par ekstra kommandoer (som nok skyldtes min utålmodig) blev det også til 8 - og så var det lige nullerne kom på banen, han flyttede sig ikke fra keglen i dirigeret apport og tyvstartede i springet! I indkaldet stoppede han ikke, og han ville endnu en gang ikke løbe ud til næsepindene:-((
Men positioner under gang gav 8 (mistede dækken) og feltet 9,5.
Som i 2009 blev Osseau tildelt Mona Lunds Mindepokal - en opmuntring til dagens absolut dårligste sheltie, altså en noget tvivlsom ære:-) Måske skal vi ikke deltage i DSS Landkonkurrencen mere.....
Nå men siden lørdag er vores træning gået fantastisk, nu er det årets sidste prøve i Ølstykke på søndag, det må gå, som det går - jeg ved, han kan alle øvelserne, men det er altså svært at få det til at gå op i en højere enhed til en prøve!
Efter søndag er det slut på LP, indtil min klikkerinstruktøruddannelse er slut til januar. Vi trænger til en pause, og der er en masse øvelser, der skal trænes en del på for at bestå den praktiske eksamen - det er noget sjovere, end at blive ved med at træne de samme øvelser igen og igen, så her kommer mit fokus til at ligge.
Nu har SHS igen fået en hal til at undervise i hele vinteren. Den ser super ud, der er slået masser af hold op, og det er jo en fornøjelse at konstatere, at mit LP-hold hurtigt blev fyldt. Også rallyholdene med opstart sidst i oktober, som jeg har sammen med Paul er næsten udsolgt. Pt. er der kun 2 pladser tilbage på rallyholdet for begyndere og øvede.
Ny titel i Hoopers
4 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar