Så er også juni næsten fløjet forbi, og nu er det sommerferie.
På jobbet har der været mere end travlt, der har været mange hængepartier efter lock-outen, som der skulle samles op på. Samtidig er der nye opgaver, der venter i næste skoleår - spændende bliver det, men det har også krævet nogen planlægning, så jeg synes bestemt, ferien er velfortjent:-))
Hundemæssigt har vi været på Bakken på den årlige Sheltietur, det var som altid nogle hyggelige timer med masser af snak.
Fredag den 21. var jeg var elev hos Johanna til rallyprøven i Ølstykke, det var meget lærerigt at følge ekspert- og championklassen. Amanda og Osseau var til prøve samme dag - det gik fantastisk, med nogle ommere endte de på 91 point:-)))).
Den 22. var vi til LP 3 i Lyngby. Det var vi knap så gode til - jeg følte ellers, at vi var nogenlunde klar, men jeg var et kvaj i flere af øvelserne. F.x. var det (næsten) godt, at Osseau ikke stoppede i indkaldet, da jeg flyttede den ene fod fremad, da jeg gav kommandoen, det er godt nok DUMT!!!! Stillingsskiftet gav 0, men positivt var det, at han løb ud til feltet uden problemer overhovedet, så nu tør han altså godt det! Også fællesøvelserne er jeg meget glad for, jeg synes, det er fantastisk, at han bare holder den dæk i 4 minutter uden problemer - det er ikke meget, det bliver trænet i hverdagen:-))).
Nu skal vi deltage hos Cecilie Køste ved Hundedagene mandag og tirsdag i næste uge, men derefter er der dømt ferie - både fra vores egen træning, men også fra undervisningen. Selvfølgelig skal vi træne herhjemme, men det bliver nu godt med en pause.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar