Om præcis en måned bliver Django 9 år. Ifølge dyrlægen er det ingen alder for en sheltie, og Henrik mener da også, at han bliver 15 år!
Men er han måske ved at blive lidt "smådement"???
Der har været et par episoder på det seneste, som har fået mig til at tænke tanken: da jeg var på lejrskole, ledte han efter mig den første morgen. Han stod ikke op, før Henrik raslede med madskålene, han gik tilbage til sin kurv, da han havde spist, og da han så havde ligget der lidt, satte han forpoterne op i min seng for at se efter mig. Da jeg jo - af gode grunde - ikke reagerede, gik han om på Henriks side af sengen for at se efter mig der, og Henrik måtte efterfølgende løfte min dyne og næsten tvinge ham med på morgenturen. Osseau havde helt styr på, at jeg ikke var hjemme....
Forleden gik vi tur på fodboldbanerne - en tur, som han har gået mindst en gang om ugen i hele sit liv! Han er gerne et stykke fra mig, men har altid helt styr på, hvor jeg er, men denne gang var han pludselig væk mellem træerne. Det sker jo, men efterfølgende da jeg måtte tilbage og se efter ham (jeg forestillede mig, at han stod med næsen i en madpakke!!!), kom han pludselig løbende ud foran Osseau og mig og så totalt forvirret ud. Hm, hvad skal det betyde??
Endvidere er han ikke meget for at komme med på den sædvanlige korte aftentur med Henrik. Ind i mellem kan han lokkes med, men det er nu sket et par gange, at han stritter imod at gå, når han har fået snoren på og bare VIL blive hos mig..... så består "aftentisningen" kun af en enkelt gang løften ben i hækken - meget mærkeligt???
Han kan dog sagtens huske LP-øvelser. Han var med til træning i sidste uge, da jeg ikke ville lade ham være alene hjemme (Henrik var i Frankrig). Han fik en 20 minutters tid på banen - løb i feltet med det samme fra 25 meter i fuld fart, lavede en perfekt kl. 3 "positioner under gang" og en del mere. Det var fedt at se:-)))
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar