Måske skulle man bare droppe at holde ferie...??
Efterårsferien startede dyrt ud, da Henrik blev blitzet på Næstvedvejen - måske er han så heldig, at billedet blev dårligt, men det er jo den risiko, man løber, når man jævnligt kører for hurtigt. Jeg er bare glad for, at det ikke var mig, der var chauffør....
Vi var jo et par dage i Jylland hos min far, der for anden gang i år havde fået lungebetændelse. Derfor gik den eneste sight-seeingstur, vi nåede en tur til Grenå Sygehus (for at få taget røntgenbillede) og hjem igen - det regnede næsten konstant, så strøgturen i Århus blev endnu en gang udsat.
Og så kom vi hjem - og kunne konstatere, at Django har fået lopper!!!!!!!
Smittekilden er nok lokaliseret, men det er kun en mistanke, og de kan jo i princippet kommer alle vegne fra. Det er totalt klamt og egentlig også lidt mystisk, da han jo har fået Frontline jævnligt. Mystisk er det også, at Osseau tilsyneladende slet ikke har nogen. Hvis jeg var loppe, ville jeg nu også foretrække Djangos lækre underuld - men stakkels Django synes bestemt ikke, at det er rart at blive redt flere gange om dagen, og slet ikke når det foregår med en lusekam!
Nu er de begge udstyret med et loppehalsbånd. Dyrlægen har undersøgt markedet grundigt for at finde noget, der ikke indeholder indholdsstofferne fra Frontline og Bayvantic, som Osseau jo ikke kan tåle, og det ser ud til at gå fint med det. Jeg synes bestemt ikke, at det er fedt, at de skal rende rundt med sådan et, men noget skal der jo gøres. Huset er grundigt rengjort, alt er vasket, og heldigvis har vi ikke gulvtæpper overhovedet, det gør det forhåbentlig lidt lettere at slippe af med de klamme kræ.
Af samme årsag kom Osseau ikke med til træning med Paul i hallen i søndags. Jeg skulle alligevel ind til Daniel, så det var jo på vejen, og det var nogle rigtig hyggelige timer i selskab med Paul, Lille Bjørn og Max. (Det var altid noget, for Daniels gardiner, som jeg skulle lægge op, blev både tudehamrende grimme, korte og skæve - så nu bliver jeg nødt til at forære ham nogle nye...så gik der lige nogle timer med spildt arbejde dér:-( Jeg er et kvaj til håndarbejde.....better luck next time!)
Det er også blevet til lidt træning - Osseau er så dygtig, og jeg bliver så glad af at træne ham:-)))
Johanna gav mig en opgave i sidste uge: "bliv god til at kaste godbidder, så de rammer, hvor du vil have det". Jeg kan ikke huske, hvilken afstand hun sagde, at jeg skulle ud på, men det er vist også lige meget...... Django og jeg leger en supersjov leg (synes han i hvert fald) gående ud på, at jeg kaster en godbid, han henter den og sætter sig i plads, og en ny bliver kastet. "Hvor svært kan det være", lyser det næsten ud af ham:-))
Men det er svært - jeg kan ramme skålene på ca. en meters afstand, så der skal godt nok trænes, hvis jeg skal ud på 10-15 meter.....
Ny titel i Hoopers
4 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar