Nedenstående klip sendte Paul til mig, efter Django bestod Brugsprøven den 19. maj:
http://www.youtube.com/watch?v=bNu4R8dphmI&feature=youtu.be
Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal synes om det - det er i hvert fald rigtig mange guffer, Django når at få, fra vi er færdige med fællessitten, til prøven går i gang......
Til mit forsvar vil jeg sige, at det jo handler om at holde Djangos fokus på mig. Han kunne meget nemt blive optaget af noget udenfor ringen, og selv om det kunne være rart at sige, at "han vil gøre alt for mig", så er det bare ikke sandt:-)) Django arbejder for mad og sådan er det!
Jeg belønner mine hunde rigtig, rigtig meget - nogle vil sige FOR meget, og det synes jeg egentlig også ind i mellem, men jeg gør det alligevel...
f.eks. på gåture: ved møde med andre hunde, knallerter mv., når hundene "tjekker ind", når de løber frit, ved spontan flot lineføring (også selv om jeg ikke har bedt om det)
herhjemme: når vi får gæster, når Henrik tager cykeltøj på (belønning for ikke at gø - sikke en ballade, der ellers er - øh, hvem træner hvem...), når jeg kalder dem ind fra haven, og i rigtig mange andre situationer, hvor det slet ikke er nødvendigt at gøre det, men vanens magt er stor:-)
Massive belønninger virker jo også rent træningsmæssigt - f.eks på Osseau hvor:
Fællesdækken er igen helt stabil
2-skridts øvelserne er blevet rigtig pæne, især bagud gå som er blevet forstærket rigtig meget
Fremsendingen som blev indlært med kæmpe frikadellestykker er en af yndlingsøvelserne
Og så var det, jeg - langt om længe - tænkte, om jeg dog ikke skulle overveje ekstra-mega-meget belønning for apportøvelsen????
Øv, hvor har jeg efterhånden lavet mange fejl omkring den øvelse, det er faktisk lidt ufatteligt, at jeg kan blive ved!!! Sidste nye er, at jeg jo har trænet meget herhjemme - med en meget utilfreds Django indenfor - og derved har jeg forsøgt at arbejde med en noget stresset Osseau....
Det med at fastholde apporten er faktisk gået ok herhjemme, men jeg har ikke kunnet få ham til at komme helt ind på plads uden en plads-kommando, han satte sig enten skævt eller foran mig. Jeg har brugt indtil flere af Johannas løsningsmuligheder, hvor det aldrig blev rigtig godt, og den sidste, jeg fik forleden, kan jeg ikke finde ud af rent motorisk :-), så jeg måtte endnu en gang tænke mig om, og nu er der sket noget!
Store stykker fiskefrikadeller og ost i en skøn - ildelugtende - blanding, tilsat "godt forsøg" + ingen guf, hvis han ikke kommer helt på plads, ser ud til at virke. (Ja, ja - jeg har også tit belønnet for noget jeg faktisk ikke syntes var helt godt...så skal det jo tage lang tid for hunden at fatte, hvad det handler om!)
Om 11 dage skal apportøvelsen sidde i skabet - der er prøver i Albertslund, og det skal bare gå godt!
Jeg er så træt af at bøvle med den øvelse, nu er det altså på tide at komme videre!!!!
Vinnørderi
1 dag siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar