Det var en lidt mærkelig weekend, idet der slet ikke var nogle planlagte hundeaktiviteter, men jeg fik naturligvis trænet alene både lørdag og søndag.
Jeg er ret ærgerlig over, at det ikke kunne lade sig gøre at deltage med Django i LP 3 til Sheltie-klubbens afslutning, men der var ikke plads til os... Jeg ville rigtig gerne have haft en status på, hvordan han er i en konkurrencesituation, når han nu ikke har været med så længe - jeg forestiller mig, at det bestemt ville have været et underholdende indslag:
Fællesdæk: Tja, måske
Fællesit: Kan han sagtens, men helst ikke lige efter dækken
Fri ved fod: Han går ret flot, så her er da håb
Stillingsskift: Skiftene fra dæk er ret flotte, mens det kniber mere med de andre
Apportering: Uha, det går godtnok hurtigt og er sjældent pænt...
Springapport: Rigtig pænt, men med stor risiko for knaldapportering
Stå, sid, dæk: På en god dag:-)
Indkald med stå: Nej, nej, nej!
Fremsending: Superøvelse - også fra 40 meter
Næseprøve: Det tror jeg da
Nå, det er kun et gæt, men i hvert fald det, som vinterens træning med ham, er planlagt ud fra - udvalgte øvelser 3-4 gange pr. uge.
Osseau træner jeg nu hver dag. Apport, apport og atter apport, og det rykker stille og roligt. Vi diskuterer undervejs, men det ER mig, der bestemmer, og jeg passer meget på ikke at blive for længe på samme trin, samtidig med at der ikke skal forceres noget.
Feltet er der også en del fokus på, han skal vænne sig til de lange udløb. I går havde vi supertræning med Vibeke og Julie, hvor vi prøvede et langt stræk fri ved fod uden belønning - det skal der trænes noget mere på, men han skal nok komme efter det. Her trænede vi også opstarten på den dirigerede apport, det er han virkelig god til, så det skal nok også blive godt.
Nu er det ud af døren og afsted til dyrlægen. Django skal have renset tænderne, og Osseau skal have sit årlige tjek - jeg hader, at Django skal i narkose, så jeg glæder mig til, han skal hentes igen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar