(Noget af) dagen i går blev tilbragt i Holbæk, hvor IF-klubben afholdt rallyprøver og udstilling. De spredte byger, som DMI havde lavet havde valgt at falde præcis dér hele formiddagen - Henrik cyklede i 3 timer omkring Ringsted/Sorø på samme tidspunkt i tørvejr!!!! Det var rigtig synd for arrangørerne, at det blev sådan:-(
Amanda og Osseau var på som de allerførste, så der var absolut ingen klager over banen, der på det tidspunkt var lagt på en forholdsvis "langhåret" græsplæne. Det blev til 84 point (tror jeg det var), og vi kan så konstatere at kombinationen af "ingen morgenmad" + "ost i lommen" er en rigtig dårlig ting. Osseau hoppede smågøende op og ned af Amanda banen igennem, men gik selvfølgelig superflotte momenter også - så resultater var bestemt retfærdigt.
Det var ingen fornøjelse at se Ekspertklassen! Der var en del hunde, der ikke gennemførte - fuld respekt til de hundeførere, der valgte at stoppe undervejs. Der var desværre også nogle hunde, der blev tvunget banen igennem - hunde, der blev presset ned i sit, rykket kraftigt i halsbåndet i ærespladsen mv., det er bare ikke fair.....
Herefter valgte vi at køre hjem - Paul var så sød at tage resultatbog + præmier med hjem. Selv om vi havde masser af tøj på, var det rigeligt at tilbringe 3½ time i 9 grader og pjaskende regn.....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar