- men trods alt en nydelig en af slagsen!
Helt uden grund - efter min mening i hvert fald - fulgte Osseau igen med mig, da jeg gik fra fællesdækken...han vil tydeligvis hellere være fælles med mig end med de andre hunde....
Jeg var ellers overbevist om, at øvelsen ville lykkes denne gang - han lå mellem to tæver, der var ingen andre hunde at bekymre sig om, og jeg synes, at jeg var rimelig afslappet, men det var vi altså ikke enige om:-(
Til gengæld fik vi 5 flotte 10-taller i hhv. spring, stå-sid under gang, feltet, indkald og stillingsskiftet. Netop hvad stillingsskiftet angår, var det præcis det, jeg kom efter - efter kurset med Niina Svartberg har den øvelse været i fokus, og han kan nu lave den superflot som i klasse 3 - så den skulle bare i hus med et 10-tal for første gang.
Grunden til, at det "kun" blev til 179 point (et enkelt point fra førstepræmien), var en apportøvelse, der pludselig blev dømt aldeles anderledes, end den ellers altid er blevet og derfor kun gav 6, hvor vi plejer at få 8 for præcis den samme udførelse - det var jo svært at vide på forhånd, men som dommeren sagde bagefter "så er det jo bedst at kunne hele øvelsen" - og det er jo svært at være uenig i. Men uretfærdigt var det nu altså - godt vi har LP 2 titlen i forvejen, ellers var jeg nok blevet noget deprimeret....men jeg er meget tilfreds med Osseau, som gik sit allerbedste:-))
Nå, men nu er det slut med LP-prøver for i år, og der skal nu fuldt fokus på apportøvelsen, og så skal jeg have knækket koden til den fællesdæk. Alt efter hvordan det går med apportøvelsen - hvor jeg jo er ved at sætte mig op til at være mere stædig end Osseau - tager jeg stilling til, om vi skal i klasse 3 til næste år, eller om vi skal vente lidt. Vi har jo masser af tid!
Samtidig skal jeg have besluttet mig for, om Django skal trænes op til klasse 3. Han vil SÅ gerne træne nu, der er fuld turbo på, så jeg tror ikke, at det vil blive noget problem, hvis der bliver sat struktur på træningen - nu må vi se.
Lige nu er mine tanker imidlertid andetsteds - nemlig hos min alvorligt syge mor, der for 6 uger siden intet fejlede, men nu har lungekræft med spredning til lever, nyrer og knogler:-( Det gør det ikke nemmere, at mine forældre bor på Djursland, men nu kan vi heldigvis bruge et par dage derovre her i efterårsferien, så vi kan hjælpe lidt til....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar