Hverdag er nu en god ting. Selv om jeg ind i mellem ligger vandret for at nå alt det, jeg gerne vil, er der nu en vis tryghed i den rutine, man hurtigt glider ind i igen efter det, som min chef kaldte "Danmarkshistoriens længste efterårsferie".
På mange måder er det som om, vi slet ikke har været væk fra skolen, og derfor kom jeg da også til på første skoledag at give lektier for i min 2. klasse.... det tog ungerne nu meget roligt, men om forældrene studsede lidt, ved jeg endnu ikke:-)
En stor forskel er der dog: Jeg har fået verdens fedeste 7. klasse, der er en total modsætning til 9. klassen fra sidste år - arbejdssomme, rolige, punktlige og dygtige:-)) Det er så fedt at kunne gå derfra med hænderne over hovedet af glæde istedet for med følelsen af, at det endnu en gang gik .....
Tilbage til hundene: Træningen hos Johanna om torsdagen er fantastisk! Gode råd og ideer i massevis, "mærkelige" kommandoer mv. udfordrer både mig og Osseau - og det er så fedt, at jeg kan se på Osseau, at han virkelig tænker sig om og gør alt, hvad han kan for at løse opgaverne, der ofte er noget anderledes end sædvanligt. I en periode er det bestemt træning nok, og mit skema er i år sådan, at det er muligt at få trænet selv 3-4 gange i løbet af ugen!
Og så er det i morgen, at Amanda og Osseau har deres debut i Championklassen - det bliver SÅ spændende!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Danmarkshistoriens længste efterårsferie. Den var go´!
SvarSlet