I lørdags tog jeg til præmieoverrækkelse i Sheltieklubben. Et rigtigt hyggeligt arrangement, hvor de første 4 i hver klasse i både lydighed og rally blev kåret, samtidig med at årets rallychampioner blev fejret.
Django blev nr. 4 i klasse 2 og fik dette meget fine diplom samt en roset. Det modtog jeg med noget ambivalente følelser, for det er jo nok det sidste, han får for sin LP-deltagelse, så jeg blev lige lidt deprimeret igen. Nu må vi satse på Osseau i år - i hvert fald skulle det undre mig meget, hvis ikke han og Amanda bliver rallychampions inden så længe!!!!
LP-træningen af Osseau skrider fremad. P.t. har jeg rigtig meget fokus på fremsendingen - nu kan han øvelsen, så nu skal han også lære at synes, at den er helt vildt sjov:-) Næseprøven er hen over vinteren slet ikke trænet nok, så det er blevet noget skrammel! Den er også fremhævet for tiden, så jeg har sat apporten lidt i bero - han kan den slet ikke endnu og nægter konsekvent at tage den andre steder end hjemme, så indtil vi har helt styr på en god del af alt det andet, er den lagt på is!
I går fik jeg lagt et par spor til Django. Jeg er ikke så god til det - min ryg og balance er ikke glad for det, så nu har jeg købt et hult rør på 1,5 meter, som jeg kan sende gufferne ned igennem, det hjælper lidt. Django har meget godt styr på det, men det går lidt for stærkt - jeg tror ikke, at det skal være alt for gode guffer, der bliver lagt....
Han begynder at trænge til at lave noget - han er lidt for godt igang med at underholde sig selv:
Da jeg kom hjem i dag, lå der 5 af Michaels strømper i gangen, som var hentet fra Amandas rodede værelse:-))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar