Look at the bright side...

Jeg elsker altså at gå op til prøver - især når de er overstået, og man kan hygge sig resten af dagen :-)
Efter en meget hyggelig søndag i godt selskab sidder jeg dog tilbage med lidt blandede følelser. Djangos debut i LP 2 er jeg rimeligt tilfreds med - masser af 9,5, en apport der var klart det bedste, han kan og et fint udløb til felt. Dog ærger det mig helt vildt, at han nærmest "skriger sig igennem" 2 minutters fællesdæk. Han startede egentlig i vinter med at brokke sig lidt, men den sidste måned er det eskaleret helt vildt - og hvorfor har jeg dog ikke gjort noget ved det for længe siden, så den udfordring kunne have været overstået for længst....
Nå men han fik tudet så meget, at han lige fik løftet skuldrene, så det gav et 0. Med et nul i næseprøven, som ikke kom så meget bag på mig, gav det en 3. præmie med 159,5 point, hvilket svarede helt fint til min forhåndsforventing. Her er det så, at jeg ser det positive: at jeg ikke fik de 20 point i dækken - så havde vi været ½ point fra 1. præmie, det havde nok ærget mig grusomt....
Nå, dækken skal trænes - i går 2 minutter på 6 meter, så det kan da ikke tage så lang tid at komme på 20 meter (håber jeg).

Osseau fik en 2. præmie, og det er udelukkende mig egen skyld: en elendig lineføring til 7 - aner ikke hvad der skete, men sjusket var det og bestemt ikke mere værd. Det kombineret med et 6-tal i dækken (hvor han satte sig op, fordi JEG havde bedt Amanda gå væk med Django, så han kiggede efter dem hele tiden...), gav 147,5 point - øv, for resten var faktisk ret godt :-(
Hvad værre er: jeg har jo hele tiden sagt, at han ikke virker glad, men det er faktisk ikke sandt! På videoerne, Amanda optog, er det tydeligt, at det er mig...med Django er jeg glad, levende og meget begejstret - Osseau får bare et lille klap, og hvad sjovt er der lige ved det....
Det kommer jeg virkelig til at arbejde med!!!

Så konklusionen må være: Endnu en lærerig prøve, som gav meget røde kinder....