søndag den 6. september 2009

Øv altså...men vi fik da en stor pokal med hjem :-))

Ja, den er meget flot den pokal. Det er Mona Lund's Mindepokal - en vandrepokal skænket af hendes mand Per Lund, som stod for hele arrangementet til Landskonkurrencen, hvor begge hundene deltog. Indgraveret er også Monas motto: "Giv aldrig op", og Osseau vandt den som den suverænt dårligste sheltie på dagen!!! Mona døde i januar måned, og det er dermed første gang pokalen gives - og det, synes jeg, er en stor ære, og derfor er jeg meget glad for den.


Der var heller ikke så meget andet at være glad for på dagen, i hvert fald ikke hvad selve konkurrencen angik. Amanda sagde allerede i bilen på vej til Gundsølille, at hvis det gik galt kunne jeg jo altid give vejret skylden, men det kan jo nok ikke få det hele...
Alt gik galt m.h.t. til Osseau. 114 point - ingen point højere end 8 og 5-taller i både lineføring og næseprøven :-(((, og det er så ham jeg praler med, at han er min mest præcise hund, og ham der er nemmest at træne. Jeg har ikke rigtigt noget behov for at finde undskyldninger, men kan bare konstatere, at det ikke lige var dagen, hvor han kunne huske, hvad plads er, og heller ikke at det faktisk handler om, at kigge på mig og høre efter kommandoerne.....
Ja, ja - på billedet kan han godt kigge, men der har jeg jo også hånden i lommen.


Og, så sød kan man se ud før prøven starter...hulk!!!


Django klarede sig lidt bedre med 155,5 point, men det var meget utilfredsstillende alligevel. Lineføringen var håbløs, hvor 8-tallet kom fra, aner jeg ikke, for han var ikke meget med, og han var bestemt ikke glad for det telt med en kæmpe hanhund, nogle "venlige" mennesker havde placeret alt for tæt på ringen. Dommeren (Bruno Christensen) mente ikke, at det var for tæt på, men faktum er alligevel, at det ødelagde både lineføring og stå-øvelsen, så det er jeg lidt små-sur over - ikke at jeg kan bruge det til noget, men alligevel....
Nå, men vi kom os over det og stillingsskiftet gav 9,5 og indkaldet 10, så lidt positivt var der da - men det er altså sjovere, når man kan mærke, at der bare er flow i øvelserne, og det hele kører godt....

Nu er der så kun en LP-prøve tilbage i år, kampen om Årets sheltie er tabt, og lige nu er jeg ved at være mæt af både træning og konkurrencer. Nu skal der geares lidt ned, så jeg også kan koncentrere mig en lille smule om mit job, som jo også er lidt sjovere, når man er ordentligt forberedt...
$



2 kommentarer:

  1. Hej Anita

    Tak for sidst, det var, som altid, rigtig hyggeligt:o)
    Det var meget rørende at I fik den pokal, det må have været det hele værd. Og inskribtionen og de ord Per Lund sagde i forbindelse med overrækkelsen, de var virkelig værd at huske på.

    Knus fra Vicky + den store sorte og den lille blå

    SvarSlet
  2. Hej Anita og drengene.
    Tak for en om ikke andet rigtig hyggelig dag i Gundsølille. Og ja, sikke en pokal at få - det er godt nok en rigtig fin tanke af Per.
    Nu må du ikke afskrive kampen om Årets LP-sheltie helt, der skal jo også gives rosetter i andre farver end rød :o) Sådan tænker jeg med mine 152½ points :o)
    Vi ses derude.

    KH Nanna, Alfa og Sydney.

    SvarSlet