I lørdags gik turen til Køge, hvor Django var tilmeldt til sin sidste Lp1. Osseau skulle også have været med, men Amanda havde fået mulighed for at deltage i en agilitykonkurrence, så det fik hun lov til.
Derfor var jeg alene med Django hele dagen - og det nød vi begge!! Jeg må konstatere, at det nok er bedst for mig at gå op med en hund ad gangen - det vil så betyde, at jeg må afsted nogle flere dage til næste år, men dels bliver min koncentration meget bedre, når jeg kun har en hund med, og dels er det tydeligt, at hundene er meget glade for at have "deres mor" for sig selv.
Det blev en rigtig god prøve! Resultatet er jeg ikke tilfreds med, vi skulle have haft en del flere point for at være med i konkurrencen om at blive Årets sheltie - men Conni, der var ringsekretær, havde vist glemt vores aftale om, at hun skulle lægge nogle point til, hver gang dommeren trak :-)) I alt 158 point blev det til.
Nå, skidt med det - vi havde en god oplevelse, Erling Olsen var sød og rar som dommer, og både Django og jeg syntes, at det var rigtig sjovt! At han så fik lavet nogle mærkelige ting undervejs, er der jo ikke noget at gøre ved - særlig indkaldet blev dyrt, han løb lidt rundt om mig, og det blev kun til et 8-tal. I springet og lineføring fik vi også kun 8, men dog en meget positiv kritik om lineføringen, som var helt uden sammenligning med vores lineføring til Landskonkurrencen, som også gav 8. Sådan vurderer dommerne jo forskelligt, men jeg blev nu lidt skuffet alligevel - det er en af vores rigtig gode øvelser, som vi virkelig har trænet meget på det sidste.
Det blev en rigtig hyggelig dag, og der var flotte præmier til alle - det er jo altid dejligt at komme hjem med noget, også selv om det kun er en trøstepræmie!
Og så må jeg jo også hellere huske, at jeg for et halvt år siden kun drømte om engang at få en 1.præmie.....
Osseau og Amanda klarede sig fint. Godt gennemløb på agilitybanen og desværre en disk i Spring, og de havde haft en rigtig god dag.
Der var ro og fred i huset lørdag aften!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Anita.
SvarSletI kan da sagtens være med i Årets LP sheltie alligevel. Hvad er I oppe på af points? Der er jo også frokost og roset til nr. 2,3 og 4. Vi har én DSSK LP1 tilbage, og så hedder det LP2 for Sydneys vedkommende. Er spændt på, hvordan det går :o) Man ved jo ikke altid lige.
Håber vi ses til frokosten :o)
KH Nanna, Alfa og Sydney.