Jeg er gået ind i 2021 med en ret ødelagt ryg, så jeg ligger brak lige nu og overvejer lige, om jeg kan være så omstillingsparat, at jeg kan undervise liggende fra i morgen eller om det vil koste nogle dages sygemelding....
2020 har været et år på godt og ondt, men måske i virkeligheden mest godt, når det kommer til stykket. Det er stadig afskeden med Osseau, der sidder dybest i mig, fordi det var så uventet og voldsomt, og naturligvis gør det også stadig ondt at tænke på Django. Det var et meget hårdt efterår, men modsat mange andre er jeg egentlig ret taknemmelig over forårets hjemmearbejdsperiode, da det jo gav os meget god tid med hundene, som jeg virkelig nød. Som nævnt før er vi uendeligt priviligerede, at vi har haft både Django og Osseau i så mange år - det er ikke mange forundt.
At have fået lille Girah er en fest. Han er virkelig nem og utrolig sød - det meste af tiden i hvert fald😂😂. Han klarede al virakken med jul og nytår i stiv arm, og han er af den overbevisning, at Amanda, Daniel og Evelina kommer for at besøge HAM.
Selv om en del rallyprøver blev aflyst i løbet af året, fik jeg alligevel dømt en hel del, og 7. november dømte jeg så min sidste prøve - med vemod, ja, men egentlig også med glæde over at jeg forhåbentlig inden så længe kan være med som deltager. Det vil da være fantastisk at se, om jeg overhovedet kan finde ud af det!
Et af de absolut mest positive højdepunkter i 2020 var fotosessionen med Paul, Amanda og Camilla i juli måned - det var en virkelig dejlig dag, der resulterede i skønne, mindeværdige billeder, hvor jeg så oven i købet har fået et tørklæde med et af dem. Det er jeg meget taknemmelig for.
Og 2021?. Tja, ingen ved, hvad det byder på. Rent arbejdsmæssigt fortsætter overskriften med at være “omstillingsparat”, privat bliver jeg farmor i løbet af en måneds tid - det er vildt stort og jeg glæder mig helt enormt!
Girah træner Foundation hos Johanna, og på lørdag starter vi hvalpehold hos Helle Palm - jeg forestiller mig, at de to hold kommer til at gå meget godt i spænd. Jeg gør egentlig ikke meget ud af at træne, men der er ingen tvivl om, at Girah elsker det, og lige pludselig er det gået op for mig, at han kan indtil flere øvelser på verbal kommando og mange andre er godt på vej. Og ja, det bliver til småøvelser flere gange dagligt, for hold da op den hundehvalp har brug for at bruge sin hjerne, så vi kan sagtens få dagene til at gå😂😂.
Jeg bad om hjælp til hans køresyge på Facebook forleden, og det væltede ind med gode råd. Nu har jeg lånt Thundershirt, magnethalsbånd og ingefærpiller + noget medicin (som jeg lige skal vende med dyrlæge, inden jeg foretager mig noget der), vippebræt og en speciel gynge. Hundeverdenen er da fantastisk👏👏👏
Ingen kommentarer:
Send en kommentar