Det var præcis 14 dage efter første gang, og den seneste uge havde han været helt tilbage til normalen med lange gåture mm.
Der havde intet været i løbet af dagen, men da aftensmaden blev serveret kl 17.30, ville han ikke spise, han fik igen tynd mave og var meget trist. Efter en time ringede jeg til Karlslunde og talte med en dyrlæge som gave den almindelige smøre "et døgn uden mad betyder ikke noget" osv. Det ved jeg jo godt alt sammen, og mens vi talte, lagde Django sig ned og sov, og jeg sagde, at vi lige ville se det an. Jeg lagde telefonen, Django rejste sig op, stod og vaklede lidt, hvorefter han dinglende gik et par skridt. Vi tog hans temperatur, som var 39,5.
Så ringede jeg igen til Karlslunde og sagde, at vi ville komme med det samme!!
Laang ventetid derned, men fair nok, da hunden, der kom samtidig med os, var i virkelig skidt tilstand. Det var en meget, meget sød dyrlæge, der undersøgte Django. Hun konstaterede med det samme, at han ikke var dehydreret - det var sådan set det vigtigste på det tidspunkt, men hans temperatur var steget til 39,8 :-(. Hun lyttede til hele historien fra sidst, tilbød indlæggelse, som vi takkede nej til og gav derefter kvalmestillende og antibiotika samt et par recepter på samme.
Hun gjorde en del ud af, at det er bekymrende, at betændelsen vender så hurtigt tilbage og fortalte, at der sagtens kan være småbitte cancerting i tarmen, som ikke kan ses på scanning - simpelthen fordi den er ved at gå til af alderdom....
Jeg er første gang, vi har været i Karlslunde - faktisk første gang Django har haft brug for en vagtdyrlæge, og jeg følte mig virkelig lyttet til, så det var en god oplevelse. Samtidig var dyrlægen meget imponeret over hans fysik og hans pels i forhold til hans alder, og det er jo altid dejligt, at hunden får ros:-))
Hjemme igen spiste han lidt tun og sov efterfølgende hele natten - det gjorde vi så ikke, jeg var nok vågen 3-4 timer!!
Onsdag var han stort set frisk igen, stadig ikke den store madlyst, men feberen var heldigvis væk. Han er stadig lidt mat i sokkerne, men får jo også penicillin, så det er vel ikke så mærkeligt endda.
Nu må vi se, hvordan det går, når denne omgang behandling er slut.
Down memory lane:-) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar