mandag den 24. februar 2020

Taknemmelighed

Jeg elsker, elsker, elsker mine gamle hunde, og jeg er fyldt af taknemmelighed hver eneste morgen, når jeg vågner og ser, at de stadig er her.

Det skal jeg så lige huske på, når Django:

  • Puster mig i ansigtet kl. 05.50 søndag morgen
  • Gør som en vanvittig, når vi kommer hjem, når det er tid til gåtur og i alle mulige andre situationer
  • Går helt vildt langsomt på morgenturen


Og når Osseau:

  • Tuder flere gange om dagen, fordi han vil bestemme, hvornår vi skal gå tur
  • Går ind foran mig på gåturen for at tigge guffer
  • Bliver i haven i halve timer, når det er meningen at han bare hurtigt skal tisse før sengetid


Og så videre, og så videre.....

Som årene går udvikler de flere og flere særheder de skønne hunde. Lige nu står Django ved siden af mig og sukker dybt den ene gang efter den anden, da han mener, at det snart er spisetid:-)
Han er også begyndt på at være ret egenrådig på gåture, hvor han fx. har en klar holdning til hvilken side af vejen, vi skal gå på - der skal man lige have styr på trafikken og flexlinen, så det ikke går galt! Vi skal lige være en tanke foran ham, og det er ikke altid nemt, han er stadig ligeså kvik, som han altid har været.
Fysisk har han det fantastisk. Han er let til bens, han hopper op og tigger guffer, og han er stadig ret hurtig.

Og nu er han altså 15 år og 7 måneder - jeg er vild med det:-)

Osseau er ved at være lidt tung i bagparten, når han skal rejse sig. Han har for nylig været til tjek hos Maja Guldborg, hvor han blev rettet hist og pist, men generelt er han helt fit for fight. Han er bare det sødeste nussehovede (altså når vi ikke lige møder "hade-hundene" i byen) og stadig mega fræk.
Han er snart tæt på de 13 år, og han er ikke længere superglad, når Amanda kommer og henter ham til rallytræning. Han vil rigtig gerne træne, så jeg tror mest, at det er fordi han skal vente i bilen, mens Dumle trænes, at han helst vil blive hjemme, men det er jo svært at vide....
Det er også tydeligt, at han bliver mere træt! Han sover væsentlig mere end Django, men han er også en del mere døv end ham, og det er naturligvis også en medvirkende årsag til, at han sover tungt.

Det er så skønt, at vi stadig har dem begge. Vi er helt klar på, at der hurtigt kan ske noget i den alder, men det må vi tage, som det kommer. Jeg glæder mig da til, jeg på et tidspunkt får en ny hvalp, men jeg synes, det er så vigtigt, at vi sætter pris på de gamle hunde med alle deres charmerende unoder, mens vi har dem!

Forleden dag fik jeg taget en masse billeder af hundene i vores nærliggende skov. Jeg fik den "gode" ide, at nogle af billeder kunne tages med hundene oppe på et borde-bænke sæt. Fremragende ide - lige til Django trådte ud over kanten og slog en saltomortale ned på den heldigvis bløde jord. Phew, et chok jeg fik, men han har ca. 9 liv den hund, og der skete heldigvis ikke noget med ham....

Et af de gode billeder, der blev taget af Osseau:

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar