Django fyldte jo 14 år den 11. juli, et blogindlæg på dagen blev det ikke til, men det må så komme her.
Som Denise Fenzi skriver, er der bestemt mange privilegier ved at være en gammel hund - det gælder også her på matriklen: f.eks. behøver man ikke længere sidde pænt og vente på et værsgo, før man går i gang med maden - når man ikke kan høre alligevel, er det åbenbart ligegyldigt. Det er på en eller anden måde også blevet tilladt at hjælpe med opvasken (= at stå med hovedet nede i opvaskeren, når der bliver sat ting ned i den - jeg hader det!!!)
Det med at forstå et nej er slet ikke nemt - heller ikke når det handler om, at slikke på vores hænder, fødder, ben osv..... megatræls!
Det er ren svindel og humbug:-)) I hvert fald har Django som døv lært alt, hvad han kan i Nose Work, og det er ret meget! Merete har flere gange sagt: "du er da nødt til at gå til prøve med ham", og det tror jeg såmænd også sagtens, at han ville kunne klare, men det er jo nemt at sige, når jeg jo har lovet ham, at det ikke kommer til at ske!
Jeg er dog kommet til at melde ham til en rallyprøve. Ganske vist kun for sjov og kun i begynderklassen, så han er i snor - vi vil nemlig gerne være med til at støtte HTM landsholdet.
Jeg er spændt på, hvordan han reagerer, vi må lige øve os lidt, men det skal nok gå.
Når man har en hund i så høj en alder, er det bare med at nyde hver eneste dag, og det gør vi i høj grad. Django kommer med madskålen, når han er sulten, med mine sandaler når han vil luftes osv. og han er en livlig deltager i alt, hvad der foregår her i huset. P.t. er han virkelig frisk, og det er super dejligt:-)
Et par billeder fra i dag:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar