Det er altså bare skønt at have haft sådan en lang juleferie, og jeg har nydt hver eneste dag. Altså i hvert fald lige indtil kl. 13 i går. Julepynten blev pakket væk og juletræet røg ud, og derfor var en rengøring tiltrængt. Det er jo Henriks job, så da han gik i gang, kørte jeg en tur op til hundeskoven med begge hunde.
De startede med at løbe løs på det åbne område i indhegningen, noget der meget sjældent sker, da jeg ikke ønsker at mine hunde skal møde hunde, jeg ikke kender.....vi gik gennem det lille stykke skov, og jeg blev selvfølgelig ganske upopulær hos en dame, da jeg bad hende forhindre sin hund i at løbe lige i hovedet på Osseau.....
Ude i den almindelige skov gik vi en halv times tid. På et tidspunkt bemærkede jeg, at Osseau gik lidt mærkeligt, jeg tjekkede hans poter, men fandt ikke noget, og derefter gik han normalt igen. Hjemme igen var de i bilen en halv times tid, da gulvet ikke var helt tørt, og da de blev lukket ind igen, støttede han slet ikke på sit venstre forben.
Vi undersøgte ham begge, men fandt ikke noget, men det var tydeligt, at det gjorde ret ondt i hans pote, så det med at se tiden an havde jeg ikke lyst til. Jeg ringede til dyrlægen, hvor de havde supertravlt. De bad mig komme ved tre-tiden, væbnet med tålmodighed, men de ville gøre, hvad de kunne. Vi kom til ti minutter over fire!!! Nå, fred være med det, jeg har aldrig set dem have så travlt, så det var ikke urimeligt!!!
Dyrlægen fandt heller ikke noget i hans pote, men mente en forstuvning af den fjerde tå. Hun tilbød røntgen, som jeg takkede nej til, så han fik et skud Metacam og laserbehandling på ben og pote, og så tog vi hjem igen.
Her kunne jeg så aflyse træningen i dag og rallyprøven i morgen, æv æv!
I dag går det væsentligt bedre, men det er noget af et projekt at skulle holde Osseau i ro i mindst en uge! Og hvordan det skal lykkes ham at blive træt til nytårsaften, har jeg bestemt heller ikke en løsning på.....
Årets sidste prøve – og noget om kvalitet
2 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar