lørdag den 3. december 2016

At ligge vandret

Tja, det at ligge vandret praktiserer jeg skiftevis i overført og i helt konkret betydning.
Jeg har haft en lang periode med vild travlhed på jobbet - bare jeg dog en gang i mellem kunne sige nej, men det er jeg vildt dårlig til, når det handler om opgaver, der lyder spændende!
Jeg er i gang med en uddannelse som Læringsvejleder, en uddannelse nogle fra hver skole i kommunen fik i sidste skoleår, derefter blev vi tilbudt at videreføre uddannelsen som en del af en diplomuddannelse, og det måtte jeg jo sige ja til. Der er opgaveaflevering og eksamen i januar, og
der er en del kommunale møder, der følger med.

Derudover har jeg haft praktikanter de seneste seks uger, det trækker også lidt tænder ud. De skal til eksamen i praktikken til januar, der skal jeg være med som eksaminator.....falder det lige sammen med min opgave...tja, det gør det!! Det er faktisk et ret stort ansvar at være med til at uddanne kommende folkeskolelærere, og det kræver rigtig meget vejledning, men spændende er det jo.

Og så er jeg selvfølgelig! også med i en gruppe omkring kommunens læringsplatform....også det kræver en del mødeaktivitet....pling! Nu kom der lige en mødeindkaldelse mere....

Forberedelse?? Hm, det er ikke det, der er mest af, jeg arbejder alt for meget gratis herhjemme, så jeg har nu en aftale med mig selv om, at jeg skal i gang med mit flexskema igen efter juleferien !!!!

Lige nu ligger jeg vandret i helt bogstavelig forstand. Behandling hos min osteopat i går koster et par dage i helt ro - det er ikke lige min spidskompetence..... Jeg burde nok tage den lidt mere med ro jobmæssigt, men min krop og min hjerne er ikke helt enige!

Hundeaktiviterne skal også passes! Vi nærmer os den praktiske eksamen på rallyinstruktøruddannelsen, den glæder jeg mig meget til. Kursisterne er virkelig dygtige, og alle klarede den - ikke helt nemme - skriftlige eksamen med bravour. Det er så skønt:-)

Den praktiske træning af Osseau klarer Amanda, da jeg sjældent når det. Siden sidste indlæg har de været til prøve i Sorø den 13. november, hvor de gik til 97 point - så flot, men certet blev desværre snuppet af en anden. Til Rallydysten den 20 november gik de til 94 point (tror jeg...), så de er inde i en rigtig god stime.

Jeg træner mest mentalt:-) Jeg prøver stadig at få mit freestyleprogram til at hænge sammen, der skal nogle ændringer til ved omkvædene og afslutningen skal på plads. Lige nu lader jeg mig inspirere af de mange flotte programmer fra Nordisk Mesterskab, og jeg må nok have noget hjælp af nogle af de dygtige mennesker efter nytår....
I Hangaren den 18. december optræder vi for sidste gang i htm 1 med Something's gotten hold of my heart - dog med en smule ændringer, som måske kan få Osseau til at stresse så meget op. Hvis han skal tænke sig om og koncentrere sig om, hvad der sker, kan jeg måske få ham til at lade være.

Jeg har fundet musikken til vores program i htm 2 - det bliver også en sang fra filmen om Spirit, dog i 'rigtig' udgave. De første 2.46 minutter af Here I Am med Bryan Adams. Det varer et stykke tid før vi er klar til at optræde med det, men det skal nok blive supergodt:-)))

På mandag er der dømt fridag og træning med Paul - det glæder jeg mig til:-)

Helt ude af kontekst fandt jeg et af mine ynglingsbilleder af Django
fotograf er vist Grafiko.dk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar