torsdag den 7. juli 2016

"Hvem skulle dog have troet det"

Overskriften er Thomas' kommentar til Djangos bedring, da vi kom til behandling i går!
Det giver jo lidt indsigt i, hvor alvorligt Thomas egentlig troede, det var, da han så ham første gang, og det gør mig bestemt ekstra glad for, at Django er blevet så meget bedre.

Han går nu næsten normalt, slæber stadig på begge poter på højre side, men ikke noget, der gør, at han får sår mere, så alt det bøvl med sokker, sko m.v. er heldigvis ligegyldigt nu. Vi kan sagtens mærke, at det bliver lidt værre om aftenen, når han bliver træt, så det er stadigvæk kun tre meget korte ture, han kommer ud på - så må vi forsøge at variere dem så meget som muligt, så han kan få læst nogle forskellige aviser:-)

Nu er det i hvert fald ikke en tumor, han har - så meget sikkert! Han har nu en livskvalitet, der gør, at der ikke er grund til bekymring, og nu skal han så trappes langsomt ud af prednisolonen, så må vi håbe, at der ikke kommer nogen reaktion på det.

Django skal til behandling igen i næste uge, så håber vi på, at der sker endnu mere fremskridt:-)

Smukke Django - taget af ANGI foto






1 kommentar:

  1. Så skønt at læse. Potedask til søde Django

    SvarSlet