Da vi var hos hende før jul, var hun meget, meget positiv. Hun sagde, at Osseau var blevet 70 % bedre, siden han kom første gang, og at de sidste 30 % vil tage meget lang tid, da han har gået med sine skavanker længe. Det er ikke, fordi hun behandler ham så meget - det gør hun naturligvis også, men det, der virkelig hjælper, er altså de øvelser vi udfører herhjemme, at han kun har gået kortere ture i snor, men flere gange om dagen, og at han kun har leget og trænet i begrænset omfang. Det er ikke "nogen skovtur" at komme igennem en sådan periode, men når det hjælper hunden, er det godt givet ud!
Vi var der igen forleden dag, og nu er han nået så langt, at alt er tilladt igen:-) Træning er stadig begrænset, men det giver nu lidt sig selv, som tingene er. Nu har han med Majas ord "fundet et nyt bundniveau", som skal holdes eller forbedres, og nu skal han først kontrolleres om et par måneder - så dejligt.
Når jeg engang får en hvalp igen, skal den som noget af det første til tjek hos Maja - det er så meget bedre at forebygge end at helbrede!
Og så er vi altså ikke særlig vilde med den kulde, der er lige nu, selv om vejret er smukt! Django har rigtig svært ved at gå ved den mindste smule salt eller sneklumper i poterne, så der skal ordnes poter hvert andet øjeblik, når vi går tur, selv om vi prøver at undgå alt det salt, der er. Jeg prøvede lige en tur på fodboldbanen, men selv om de var vildt glade for at løbe, satte sneen sig fast i deres poter konstant, så vi gik hurtigt hjem igen. Django leger ikke længere med sneen, som han gjorde, da han var yngre, det er tydeligt, at han stadig er glad for den, men hoppen og springen rundt er det altså slut med.....
 |
| Et gammelt yndlings-snebillede af Django |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar