Allerede tredje blogindlæg i år - imponerende:-)
Jeg har været ved at tælle prøver i 2014, så her kommer lidt info, for der har da været nogle stykker, når jeg ser tilbage.
Osseau har været til i alt 18 rallyprøver og 5 officielle LP-prøver. LP- prøverne er på en eller anden måde blevet mindre vigtige, det må jeg se, om jeg får gjort noget ved i år...
De 5 LP-prøver var meget, meget ens: fire 3.præmier og 1 prøve uden præmiering. Det er nullerne, der er problemet, så i år undgår vi dem - nemmere sagt end gjort, men det er godt at have et mål, og jeg tror stadig på, at 1.præmierne nok skal komme! Næste prøve er 14/2 i Sorø, og jeg glæder mig.
Af de 18 rallyprøver er 3 ikke bestået. 4 af dem resulterede i under 80 point, 6 mellem 80 og 90 point og 5 over 90 point - gennemsnittet af de 15 prøver er 84,67. Ikke så skidt endda, men det er ikke godt nok til helt at være med i kampen om diverse titler.
Dumle var til sin første LP-prøve den 4/5 og har været til fire i 2014. Første gang uden præmiering, derudover blev det til to 3.præmier og en 2.præmie. Han skal bestemt nok få sin LP 1 i år og måske også LP 2????
Rallyprøverne begyndte Amanda og Dumle på 31/12-13, så de tæller ikke med. I 2014 har de været til 17 prøver. Dumle blev begyndermester den 5/1-14 og øvet mester 16/5-14. De blev i øvet klasse til efter DM, og derefter har de kæmpet hårdt i ekspertklassen. Af de 17 prøver er det blevet til IB 7 gange.... Gennemsnittet af de 10 beståede prøver er 87,9. 2 gange er de under 80 point, 2 gange mellem 80 og 90, og 6 gange over 90 point - det er altså meget enten eller med ham, men når de først får rigtigt styr på feltet og ærespladsen, skal de nu nok komme fint igennem ekspertklassen. Jeg siger det lige igen - de er altså vildt dygtige sammen:-)))
Kropskontrol og fri ved fod
1 dag siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar