Foto: Merete Marx Stenaae |
Både nytårsaftensdag og i går holdt Sydkystens Hundeskole dobbelte rallyprøver, og det er de altså vældig gode til! Den 31.12 debuterede Amanda med Dumle, og de bestod minsandten begge prøver. Amanda har jo ikke trænet Dumle ret længe - han er en dygtig hund, men han er altså også meget, meget glad, så han er ind i mellem lidt svær at holde styr på, og det med at holde sig i ro for længe ad gangen er ikke lige hans spidskompetence:-)
Dermed manglede de jo kun en enkelt pind i går, så det var ret spændende. Heldigvis for Amanda havde Paul lavet en bane, som ikke indeholdt "gå-rundt-om" - ved den første prøve den 31. var der nemlig 2 af den slags (= 70 point), ved den anden prøve kun en af slagsen (= 82 point - tror jeg nok, det var) - så det betød at de i går fik flotte 92 point, blev nr. 2 i klassen og rallybegyndermester!
Super, superflot - jeg er altså lidt stolt;.))))
Også Osseau har klaret sig rigtig flot. Den 31.12 opnåede de 92 point, i går blev det til 93 point og i det skrappe selskab blev de 4. vinder - sejt gået:-)
I går var der endnu en debut - det var nemlig dagen for min debut som rallydommer. I den anledning fik jeg denne flotte kurv:
Det var en stor fornøjelse at dømme. Der var fuldstændig styr på alt det praktiske fra de rutinerede hjælpere, så jeg skulle kun koncentrere mig om bedømmelserne. Der var virkelig mange flotte præstationer i de forskellige klasser, og så er det jo nemt at være dommer:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar