Skodweekend

Så slem var den måske heller ikke, men det har altså ikke være en af de mest fornøjelige weekend'er, jeg har haft!
Lørdagen startede med, at vi blev mødt næsten lige uden for huset på morgengåturen af den hund i byen, jeg i forvejen frygter mest. Vi gik op ad vejen, den - en stor rottweilerhan - kom inde fra stien, stoppede op, da den så os og spurtede derefter over vejen og hen i mod os. Jeg kunne ikke se ejeren, men vidste, at han måtte være der, så jeg råbte til ham, at han skulle kalde på sin hund, men det gjorde han ikke! I stedet råbte han "hvad helvede" og løb over mod os, hvorefter han svattede midt på vejen :-)), det syntes hans hund åbenbart var så underligt, at den løb hen til ham. Han slog sig pænt meget, men jeg sagde til ham, at jeg synes, at han skulle tage fat i sin hund, så kunne han jamre sig bagefter. Derefter rejste han sig og sparkede den arme hund så eftertrykkeligt i brystkassen - "det gør du bare ikke" sagde jeg - det var jo ligesom ikke hundens skyld, at han ikke havde styr på den. Han svarede overhovedet ikke, vendte bare om og tog hunden med sig, hvorefter jeg råbte til ham, at jeg håbede, han så havde sin hund i snor fremover....
20 minutter senere mødte jeg et ældre ægtepar, som lige havde mødt ham - med hunden løs!

Puh, hvor jeg rystede. Osseau hader i forvejen den hund og tænder helt af på den. Django er ligeglad med rottweileren, men den har til gengæld lavet et voldsomt udfald på ham tidligere - ganske vist i snor. Men hold da op, hvor er det svært at reagere fornuftigt i sådan en situation, jeg ved sgu' ikke, hvad jeg havde gjort, hvis det var kommet til en decideret slåskamp - jeg tror bare, at jeg fik råbt så meget, at jeg fik rotten skræmt væk!!

Efter mange overvejelser ringede jeg til ejeren i går. Jeg kender dem perifert, da Amanda gik i klasse med deres søn et par år, og de bor ganske tæt på os. Jeg var forberedt på det værste, men han undskyldte meget, sagde, at han jo "plejede at have styr på hunden" (hvilket han også har) , og sagde, at jeg jo bestemt ikke skulle være utryg, når jeg lufter hunde, men jeg fik ham nu ikke til at love at have hunden i snor - men han "skulle nok være mere opmærksom". Ved ikke, om jeg kan bruge det til noget, men det var fint nok at få snakket med ham!

Nå, da jeg kom hjem igen var der efter noget tid blod over det meste af gulvet! Det viste sig, at Osseaus bagpoter er blevet så ødelagte af alt det vejsalt, at han havde slikket dem til blods i løbet af natten (vi har mørkebrune gulve, så det var først, da han lagde sig i gangen, at blodet blev synligt). Åh, hvor er det synd for ham. Han har fået vasket og ordnet poter og er blevet udstyret med både sokker og sko, men det er han nu ikke synderligt begejstret for....Nu må jeg bare holde godt øje  med, at der ikke kommer betændelse i, men dyrlægen sagde ok for den måde, jeg har behandlet det på indtil nu.

Søndagen gik med arbejde, rette stile og diktater og forberedelse til 9.a - som bare var nogle totale møgunger i dag, utaknemmelige skarn!!!!!